wahlberg_dkpol

På sociale medier florerer al mulig misinformation, konspirationsteorier og bare ligeud løgne. Fik lyst til et kort overblik ift. Danmarks strategi i lyset af andre lande…

Til de som er i tvivl om det gør en forskel hvad vi gør, når smittetallet alligevel stiger…:

Det GØR en forskel, og vores strategi VIRKER! ??

…vi skal bare sammenligne Danmark med vores nabolande og resten af verden… ?

Som eksempel, sammenlignelige tal, pr. million indbyggere, i første omgang lande i Europa:
• antal smittede, antal døde, antal tests
Ordnet efter flest antal døde pr. million øverst og faldende. Altså rimelig sammenligneligt (med nuancer). Se tabel indsat nederst.

Rigtig mange af vores nabolande ligger i toppen af listen:
• I Belgien er det gået HELT galt:.
nr. 1 med 1.486 døde/mill.
• 4; Spanien 989 døde / mill.
• 5; Italien:. 985 døde / mill.
• 7; England: 897 døde / mill.
• 13; Sverige: 698 døde / mill.
…og hvor ligger Danmark så…? ?
• nr. 38; DANMARK:. 151 døde / mill.

Globalt set ligger vi nr. 88 (!), mens rigtig mange af vores europæiske naboer ligger i den øverste del af listen… ?

Dét er et blandt mange eksempler på, at vores effektive strategi VIRKER ??

(…hvilket ikke betyder at vi så ikke fortsat behøver at forbedre strategien, tilpasse den og få flere til at følge den… det er en konstant indsats! ??)

Vi har også langt færre smittede og syge pr. million, og det er jo hverken ufarligt at blive syg af covid-19, ligesom mange får invaliderende langtidsvirkninger… også yngre.. Langtidsvirkninger, som der tilmed er usikkerhed om hvorvidt de slipper af med igen…

Gå selv ind i statistikkerne, scroll ned til landelisten, vælg at sammenligne med hele verden / Europa, klik på kolonnerne øverst for at rangordne efter hver kolonne du vil sammenligne.

Danmark klarer sig supergodt! ??

Vores strategi virker, og vi følger den i befolkningen generelt set rigtigt godt! Især sammenlignet med øvrige lande.

Bliv ved med det Danmark! ??

Det kan være et tiltrængt perspektiv, midt i at oppositionspolitikerne og medierne tamper løs på de fejl, der givetvis er blevet begået undervejs...

https://www.worldometers.info/coronavirus/#countries

POLARISERING OG DÆMONISERING

Refleksioner i forbindelse med et tænksomt indlæg 08.11.2020 på facebook af min ven Mads Lindholm, hvis hovedindhold er, at Trump udover sin egocentrisme og brug af verdens vigtigste embede som en realitystjerne, dog satte fokus på de overhørte. Trump hørte de overhørte vælgere, de som har betalt prisen for globalisering. Og prisen for at overhøre store grupper af befolkningen, er at typer som Donald Trump hører dem, og dermed baner vejen til egen indflydelse.

Mange kommentatorer har ligeledes beskrevet dette; ‘at høre de overhørte’, som en væsentlig forklaring på, hvordan realityfænomenet Donald Trump kunne ende i verdens nok vigtigste politiske embede… Jeg er meget enig i denne analyse -og der er naturligvis flere lag i både analysen og ift. hvordan vi imødekommer populismen INDEN den tager hele magten. For det er ikke enkelt at høre de overhørte. Og endnu sværere at give nuancerede svar.

Der er meget at lære af fænometet Trump, og læren gælder alle vestlige lande -og sikkert de fleste lande i verden… Grundlæggende for populismens lære, er, at den som nævnt, i sin væsentligste forudsætning handler om at høre de overhørte. Men ikke kun. Populismen er også en forsimplet kommunikationsform som især tiltaler visse grupper. Enkle spørgsmål, enkle forklaringer, enkle svar på komplekse problemstillinger. Enkle svar som udelukker nuancer.

Populismen genkender vi også herhjemme… både i Europa og i Danmark.

I forhold til det amerikanske præsidentvalg, er der naturligvis nogle forhold som er særligt amerikanske. Eller som i USA bliver trukket til ekstremer… der er et politisk system med et forældet valgsystem, som stammer tilbage til slavetiden i USA: The Electoral College. Der er et de facto to-parti system, som i praksis umuliggør nye partier.

Der er således betragtelige vælgergrupper i USA som ikke føler sig repræsenteret i Kongressen og som derfor ikke føler at det giver mening at stemme til valgene, som ikke kan se et parti eller kandidat som taler deres sag. Trumps ekstreme populisme var både vejen til hans sejr i 2016, fordi han hørte de overhørte og marginaliserede. Samtidig med at han talte til konservative kerneværdier, og dermed tiltrak de klassiske republikanske vælgere.

Trumps populisme og ekstreme synspunkter, blev samtidig også vejen til valgnederlaget her i 2020. At Trump har været så ekstremt polariserende, at han så udtrykkeligt har taget hvide amerikaneres parti (‘white supremacy’), at han i overvældende grad er kommet med misogyne (‘kvindehadende’) udtalelser og han har fremstået som en rendyrket mandschauvinist, fik i US ELECTION 2020 vendt tilstrækkeligt store vælgergrupper imod ham selv.

Trods dette, trods en mangelfuld håndtering af COVID-19 og den dermed økonomiske nedtur og arbejdsløshed, stemte rekordmange amerikanere dog fortsat på Donald Trump i det lige overståede valg. Det blev et meget tæt løb!

Derfor skal vi være opmærksomme, og være på vagt når vi ser lignende populistiske fænomener stikke sit ansigt frem herhjemme. Vi har dem allerede, omend i Danmark i knap så ekstrem grad som i USA. Ihvertfald knap så succesfulde. Men vi har populistiske politiske kræfter både i Danmark og i Europa -og vi har det med at komme til at optage tendenser fra USA med 10-20 års forsinkelse… så måske må vi forudse, at populismen vil forstætte med at vokse sig større og stærkere, både i Danmark og i Europa.

Hvordan kan vi dæmme op for den stigende populisme, politiske ekstremisme og yderligtgående kræfter?

En vigtig lære fra USA i disse år, og fra Donald Trump som politisk fænomen, er at dæmonisering af modparten er vejen til helvede… for lige så infam Trump har virket -og været- lige så farligt er det at dæmonisere ham.

For dæmonisering har det med at gå begge veje, og pludselig opdager du, at DU i modpartens øjne (også) er djævelen selv… Og så er der uoverstigeligt langt til forståelse, respekt, dialog og anerkendelse af forskelligheder.

Som jo må siges at være vigtige grundpiller i demokrati.

Også i Danmark er vi på vej til øget polarisering og dæmonisering af ‘de andre’. Det falder særlig let ift. de, som mener noget ekstremt ift. os selv. Når vi så oplever at få tilbage med samme mønt, er det let at bringe polariseringen til ‘next level’.

Endestation: Helvede, i form af et totalitært diktatur.

Næstsidste station: Demokratiets ophør.

Tredie sidste station: Den politiske samtales død.

Fjerde sidste station: Dæmonisering af modparten.

Femte sidste station: Øget polarisering. ‘Dem og os’ tænkning.

Hvor befinder USA sig? Hvor befinder vi os?

Vi kan alle spørge os selv, om vi personligt bidrager til øget polarisering eller til øget forståelse… det er det sidste der er brug for! <3 😉

(NOTE ift. US ELECTION 2020: Det sidste ord er til dato endnu ikke sagt ift. det amerikanske præsidentvalg 2020; Donald Trump har endnu ikke anerkendt valgresultatet og dermed sit eget nederlag. Vi venter naturligvis med både spænding og bekymring på hans næste træk. Vigtig er en erkendelse af, at Donald Trump nok aldrig giver op. Vi må sætte vores lid til de amerikanske institutioners robusthed, herunder den amerikanske Højesteret. Samt håbe, at Joe Biden vil have succes med at hele nationen -selvom det bliver en lang og sej proces. Og som muligvis er for sent, ift. den enorme polarisering der har slået dybe rødder i USA…)

Hvad betyder det egentlig hvilken præsident USA har, både i den almene danskers hverdag, men også i forhold til amerikansk politik med indflydelse på Danmark? Gør præsidenten egentlig en forskel? Et generelt spørgsmål i en debat, var anledning til overvejelser om USA’s indflydelse.

USA har igennem det 20. århundrede haft stor betydning for Danmark, Europa og Verden. Dette gælder UAFHÆNGUGT af ens HOLDNING til USA. Jeg har selv en stor kærlighed og fascination af USA, dynamikken og den store åbenhed man møder, når man rejser i USA 🙂 Men jeg er også ganske kritisk ift. deres samfundsmodel, ikke mindst deres manglende sociale sikkerhedsnet. Et område hvor vi, efter min mening, er suverænt bedre end USA 😉 

Here we go. De væsentligste områder for USA’s indflydelse kan kategoriseres indenfor:

• USA har været, og er, INSPIRATION for både den vestlige verden og hele verden. Indenfor mange områder. Nogen gange gør vi præcis som dem, andre gange transformerer vi det -og indenfor visse områder gør vi -eller andre dele af verden- det modsatte. Men inspirationen er indiskutabel.

• DYNAMIKKEN i deres markedsmodel, kapitalismen, innovation, virksomheder, produkter, teknologi. Det er svært at hamle op med USA. Men det lykkes naturligvis indenfor enkeltområder, dog ikke ift. det samlede billede og volumen.

• SIKKERHEDSPOLITISK. Jeg tror (min antagelse) at mange som ikke interesserer sig for vores konkrete sikkerhedspolitik, ikke er klar over, eller har viden om, hvor altafgørende vores alliance med USA er. Både gennem NATO, men for Danmarks vedkommende også ift. det (gode) bilaterale forhold ALLE danske regeringer opretholder. (Visse statsministre er så gået endnu længere, som eksempelvis Anders Fogh Rasmussen)

• KULTURELT er vi forbundet på en måde, hvor mange værdier og kulturelle trends kommer til os fra USA. Nogle gange med 10-20 års forsinkelse. Fordi USA er (og især HAR været i det 20. årh.) normsættende for store dele af verden. Ikke helt og totalt, men påvirkningen fra USA er stor. Og indenfor visse områder gør vi -eller andre lande/kulturer- bare tingene på vores egen måde. Men kulturelt er vi hele tiden udsat for påvirkninger fra USA, som vi nogengange modstår, andre gange ikke.

• POLITISK har USA betragtelig indflydelse. Direkte ift. allierede. Og inddirekte for resten af verden. Ikke mindst fordi USA er villige til at ‘gå hele vejen’ ift. at sætte våben bag (eller foran) deres politiske interesser. Ikke altid noget som har medført en fredeligere verden, eller været retfærdigt eller rimeligt. USA trækker et blodigt spor efter sig.

• MILITÆRT er USA fortsat verdens suverænt største supermagt. Fordi de har verdens største økonomi, bruger en astronomisk andel af denne på militær, forsvar og udvikling af nye våbensystemer. Ingen over, ingen ved siden af. Men det vil ændre sig her i det 21. århundrede.

• KLIMAPOLITIKKEN. Måske et af de væsentlige områder, hvor USA’s betydning blev tydelig for mange. Trump begyndte processen med at trække USA ud af Parisaftalen (det tager tid, vistnok et års tid) Dette har påvirket klimadebatten i hele verden. Og hvis det skete, ville det få betydning for hastigheden og effekten, af den globale klimapolitik der kan føres. De fleste andre lande (og mange delstater i USA!) bekendtgjorde at de ville fortsætte indenfor Parisaftalen. MEN betydningen af Trumps beslutning var enorm, og viser USA’s fortsat store betydning i verden. Havde USA endt med at træde ud af Parisaftalen, (fordi Trump blev genvalgt) er der ikke tvivl om, at USA’s indflydelse på den globale klimapolitik ville blive kraftigt reduceret. Men med Biden som præsident, vil USA givetvis blive i Parisaftalen, og måske endda indtage en ledende rolle såfremt USA lykkes at vedtage ambitiøse mål (som Danmark!) og i kraft af deres potentiale for innovation og investeringer i klimateknologi mv.

Ovennævnte er væsentlige områder ift. USA’s indflydelse i verden, både globalt, ift. kulturer og kontinenter, påvirkningen nationalt. Og kulturelt rækker påvirkningen helt ind i det petsonlige: værdier som kommer til udtryk i særligt film, musik og reklamer. I seneste år de sociale medier, der jo stort set alle udspringer fra USA.

HVILKEN FORSKEL GØR USA’s PRÆSIDENT IFT. HVILKEN POLITIK USA FØRER?

-kan vi mærke forskel i Danmark, hvorvidt USA’s præsident hedder Donald Trump eller Joe Biden?

Det korte svar på spørgsmålet vil nok især findes i det sidste punkt ovenfor: KLIMAPOLITIKKEN.

Generelt er USA’s politik i verden, i praksis og i væsentlig grad, drevet af landets egne interesser.

DOG har Trumps retorik ift. allierede været fundamentalt anderledes end tidligere præsidenters.

‘AMERICA FIRST’

OG så tror jeg da, at det har afgørende betydning for grundlæggende politiske tendenser i andre lande, hvorvidt USA har en præsident i Det Hvide Hus, der bliver betegnet som nationalistisk, racistisk, etnocentreret (America First), narcisistisk, xenofobisk, med meget mere…:

• BREXIT har haft tætte forbindelser til Trump.

• NATIONALISTISKE KRÆFTER i europæiske lande har været inspireret af Trump.

• THE MOVEMENT. Steve Bannon, Trumps vigtige højrepopulistiske rådgiver, da Trump vandt valget i 2016, planlagde at åbne et højrenationalt politisk kontor i Bruxelles, for den højrenationale bevægelse ‘The Movement’.

Kontoret planlagde 10 ansatte, og skulle inspirere, påvirke og tage kontakt til højrenationalistiske bevægelser i hele Europa. I forbindelse med EU parlamentsvalget og fremover. Kontoret fik aldrig den ønskede succes. Men ambitionen om at etablere det, og forbindelserne til højrenationalistiske kræfter i Europa fra folkene bag Donald Trump, viser hvilken del af det politiske spektrum Trump tilhører og inspirerer:

Det absolut yderste højre, med den uskønne blanding af nationalistiske, nationalkonservative, racistiske, fremmedfjendske -og i andre dele af Europa dertil homofobiske- partier og bevægelser.

Ser man på Trumps politiske venner i andre lande, tilhører de alle dette segment, med tråde ind i ultraliberalistiske partier, som vores egne Liberal Alliance, Nye Borgerlige samt derudover Dansk Folkeparti m.fl.

Også visse borgerlige politikere er ganske positive overfor Trump og visse dele af hans politik.

Naser Khader (K) har eksempelvis været ganske begejstret.

Udover støtterne på det yderste højre i Europæiske lande, kan man tillægge Trumps fascination og udtrykte dybe sympati for autoritære og totalitære ledere verden over. Visse af dem er rendyrkede diktatorer. SELVFØLGELIG har det en betydning, at præsidenten for verdens militære og økonomiske supermagt har sådanne venner og idoler!

Samlet set er USA svær at komme udenom, selv for de af os som også er kritiske. Og selv for de mennesker og kulturer, som ønsker at lægge maksimal afstand til USA. Uanset hvilken præsident som leder USA. Måske USA’s indflydelse vil blive reduceret i det kommende århundrede. Måske. For de seneste århundreder har været historien om USA’s overvældende indflydelse i verden. Både for de som ønsker den og for de som ikke ønsker den.

(Tak til Carsten Wiegand-Hansen for spørgsmål, som inspirerede til nærværende refleksioner om USA’s indflydelse, og om hvilken forskel det gør, for verden og for Danmark, hvem der er præsident i Det Hvide Hus.)

Kan Donald Trump vinde #USelection2020 og få 4 år mere som USA’s præsident? Desværre har han større chancer for at vinde valget, end mange håber på.

Medierne herhjemme har generelt den vinkel at Trump er bagud i forhold til Biden i meningsmålingerne, og derfor ikke kan vinde…

Well, meningsmålingerne var jo vanskelige at bruge som pejlemærke ved valget mellem Trump og Clinton i 2016… Meget er anderledes i år ift. dengang, men sigende var det, at stort set alle meningsmålinger spåede Hillary sejr. Cirka en måned før valget førte Hillary med 8% foran Trump -og tabte. At Biden fører med 10% er så kun 2% point bedre end i 2016. Ikke en solid margen inden et valg.

Væsentlig er også, at det jo ikke er vælgerne i USA der bestemmer præsidenten, men et valgmandskollegie: The Electoral College. Og de stemmer ikke altid i overensstemmelse med vælgerne: The Popular Vote.

Så PÅ TRODS af Trump’s manglende Covid-19 håndtering, på trods (for nogle på grund) af Trumps konfrontatoriske linie overfor Black Lives Matter bevægelsen, og på trods af en astronomisk høj arbejdsløshed, på trods af Trumps ønsker om at rulle ACA tilbage (The Affordable Care Act / ‘Obamacare’ / billig offentlig sygeforsikring for millioner af fattige amerikanere…) ja, så har Trump reelt mulighed for at vinde 4 år mere i Det Hvide Hus.

Vanskeligt for de fleste af os europæere og danskere at forstå -men en deprimerende realitet.

Hvordan er det muligt?

En væsentlig forklaring ligger i, at USA er blevet et delt land: delt i to stammer som ikke forstår hinanden, som ikke taler sammen, som ser forskellige nyhedsmedier og dermed får præsenteret forskellige billeder af den samme virkelighed de lever i…

Som ser grundlæggende forskelligt på en række principielle spørgsmål om ‘guncontrol’ / fri abort (pro life / pro choice) som ser forskelligt på skattebetalt offentlig sygesikring (Demokraterne ønsker det som option, ikke krav: ‘universal healthcare’, Republikanerne kalder det ‘socialized medicine’ = de facto kommunisme) osv. osv.

Trump tilfredsstiller og leverer på en lang række republikanske mærkesager -og derfor kan han regne med en stor del republikanske stemmer… Mange republikanere stemmer ikke på Trump, men på de mærkesager han har leveret på -og imod Biden og demokraternes projekt.

Joe Biden har, for at forene den demokratiske venstrefløj som støttede Bernie Sanders, med hans egen mere moderate fløj i partiet, udarbejdet et valgprogram som af mange regnes for det mest venstreorienterede demokratiske valgprogram i mange årtier.

Så mange amerikanske midtervælgere står i et dilemma: skal de fravælge Trump ved at tilvælge Biden, og dermed vælge en politik som måske er mere ‘left wing’ end de normalt støtter…
Eller skal de støtte traditionelle republikanske mærkesager som er blevet opfyldt, og så leve med at manden som har leveret dem pt. hedder Donald Trump…

USA er en kompleks og sammensat land fyldt med modsætninger…. og Donald Trump er endnu ikke dømt ude i valget… ?

For ikke at tale om hvad der sker, hvis Trump får held til at så endnu mere tvivl om brevstemmerne, der kan være flere uger om at blive optalt…

Måske vil han hamre og hamre og hamre endnu mere løs på, at brevstemmer er ‘fusk’ -selvom INGEN undersøgelser dokumenterer eller tyder på valgsvindel med stemmesedler eller brevstemmer af betydning ved amerikanske valg (bortset lige fra dokumenteret russisk indblanding via sociale medier i 2016… ?)

Amerikanerne har i meget stor stil ved alle tidligere valg i mange år stemt pr brev. MEN pga Corona, vil mange -og endnu flere- demokrater i år stemme pr brev, for ikke at møde op og stå i kø ved valgsteder, og risikere smitte med COVID-19.

Mens flere republikanere vil møde op og stemme personligt, fordi republikanere i højere grad lytter til Trumps meldinger om, at COVID-19 ikke er farlig, og følger hans mange eksempler på ikke at bruge maske, ikke følge retningslinier om social distancing osv.

Så resultatet på valgaftenen kan meget vel vise et flertal af stemmer på Trump, mens brevstemmerne (som måske først er endelig optalt flere uger efter valgaftenen) vil vise et flertal på Biden… ikke mærkeligt at Trump, når han er villig til at bruge ALLE midler, forsøger at miskreditere brevstemmer.

Måske bliver ‘krigen om brevstemmerne’ nøglen til Det Hvide Hus…

Vil Trump gå så langt som til at opfordre de højrenationalistiske og ‘patriotiske’ militser til at ‘forsvare’ valgresultatet på valgaften? Og dermed åbne for chikane af optællingen af stemmesedler og underminere sikkerheden for, at optællingsprocessen kan få den nødvendige tid, selvom dette kan trække ud i ugevis…

Vil han rejse en række retssager i flere delstater for at så tvivl om brevstemmernes og stemmeoptællingens legitimitet?

Som det skete i Florida i præsidentvalget mellem Gore og Bush i år 2000, hvor Gore til sidst smed håndklædet i ringen og overlod sejren til Bush, selvom Gore havde fået flest stemmer, og selvom mange idag mener, at han havde haft mulighed for at vinde valget, hvis han, som han havde mulighed for, havde trukket spørgsmålet ind i kongressen, i stedet for at følge afgørelsen i Højesteret, om den lokale stemmeoptælling i Florida…

Som det ses, har Trump stadig mange kort på hånden han kan spille, og hans historie har vist, at han er villig til at bruge ethvert kort han har, uanset prisen og uanset at det kan sætte en hel nation i brand… ???

Præsidentvalget 3. november og i ugerne efter bliver en gyser… man må være forberedt på, at der ikke er et endeligt resultat af valget den 4. november, alene af den grund, at optællingen af de mange mange brevstemmer i mange stater først må påbegynde EFTER selve valgdagen… ? Vi må også være forberedt på, at den siddende præsident Trump vil være villig til at bruge ALLE midler, både legitime og illegitime, for at sikre sig en 2. præsidentperiode og ‘four more Years’ in The White House’.

#USelection2020 har alle muligheder for at blive en ægte gyser! ?

Vi nærmer os den 3. november og det amerikanske præsidentvalg. Trump’s positive COVID-19 test har gjort en i forvejen yderst usædvanlig valgkamp yderligere turbulent…

Meningsmålinger blandt vælgerne strømmer ind, og viser en gennemsnitlig føring til Biden over Trump med 10 procentpoint. En komfortabel føring skulle man mene…? Men nej, af flere grunde:

• USA’s præsident vælges ikke af befolkningen, med af et særligt valgkollegie, The Electoral College, som udpeges af partierne samt i visse distrikter dertil tildeles efter et antal vælgerstemmer . Ganske vanskeligt at overskue, selvom der også laves løbende polls af ‘The Electoral Votes’. Disse viser stadig mulighed for tæt løb imellem Biden og Trump, og endda også visse mulige scenarier, hvor Trump vinder ‘Four More Years’… næsten ikke til at bære, selvom det mest sandsynlige scenarie er, at Biden også vinder ‘The Electoral College’ komfortabelt. Meget få politiske kommentatorer tør dog denne gang dømme Donald Trump ude, som den konstant skete i 2016, og hvor han trods alle meningsmålinger alligevel vandt på valgdagen…

• I 2016 førte Hillary Clinton næsten konstant i alle meningsmålinger blandt vælgere, svingende fra en stor føring til en mindre. En måned inden valget førte Hillary Clinton i landsgennemsnittet blandt vælgere med 8% foran Donald Trump, og tabte valget.

Her en måned inden valget fører Joe Biden i landsgennemsnittet blandt vælgere med 10% foran Donald Trump. Altså blot 2% bedre end Hillary ved dét valg, hvor Hillary Clinton tabte til Donald Trump! Ikke en solid margen i en valgkamp…

• At forudsige det amerikanske præsidentvalg er vanskeligt, grænsende til det umulige, og alligevel forsøges der naturligvis. I 2016 gik det helt galt for de mange polls… det er heller ikke nok i en sammenligning imellem 2016 og 2020 at se på forskelle i procentfordelinger. Der er helt forskellige føringer i svingstater for Joe Biden i 2020, sammenlignet med Hillary Clinton i 2016. Joe Biden står stærkere hos visse vælgersegmenter som i 2016 valgte Hillary Clinton fra. Eksempelvis ‘hvide mandlige arbejdere’ samt andre, hvor Joe Biden har ganske pæn tilslutning.

• Selvom meget lige nu tyder på at Joe Biden kan vinde en større del af ‘The Electoral College’ er der som CNN’s artikel i linket viser, en række scenarier hvor det kan blive MEGET tæt løb imellem Biden og Trumps ‘Electoral Votes’, og endda mulige scenarier hvor Donald Trump vinder ‘The Electoral Votes’ med en smal margen, og dermed vinder ‘Four More Years’!

• Sidste nye projektioner ift ‘The Electoral Votes’ som jo er dét valgkollegie der vælger den amerikanske præsident, se den indsatte illustration. Biden ligger pt. lunt -men jo lysere farve, desto mere usikker. Trump skal dog indhente flere af ‘the undecided’ brune ‘Electoral Votes’. Der kræves 270 ‘Electoral Votes’ for at vinde. Meget kan stadig ske!

MEN som artiklen i linket fra CNN nedenfor viser, er der stadig stor usikkerhed om udfaldet af valget, og der findes stadig ikke-urealistiske scenarier, hvor Donald Trump vinder!

• I ovennævnte er slet ikke medtænkt dét kaos der meget sandsynligt kan opstå efter valgdagen, hvor de mange brevstemmer skal optælles, hvilket ved tæt løb kan tage uger efter valgdagen. Ved tæt løb kan Donald Trump forsøge at kræve de mange brevstemmer ugyldige, hvilket han jo i flere måneder har hamret og hamret løs på ved enhver lejlighed. Det kan føre til lange tvister ved retten i flere stater og i sidste ende ved Højesteret. (Hvorfor udpegningen af den stærkt konservative Højesteretsdommer Amy Barret er så vigtig for Donald Trump). Målinger har vist at brevstemmerne kan fordele sig så ulige som op imod 80% Demokratiske brevstemmer og kun 20% Republikanske brevstemmer. Fordi en langt større del republikanske vælgere lytter til og tror på Donald Trumps budskaber om at COVID-19 ikke er farlig og at det derfor er sikkert at møde op og stemme personligt på valgdagen. Mens en en langt større del demokratiske vælgere lytter til Joe Biden og Det Demokratiske Partis holdning, at COVID-19 er smitsom, man skal følge retningslinierne, beskytte sig og sin familie, bære mundbind og så vidt muligt være hjemme. Så langt færre Demokratiske vælgere vil givetvis stemme personligt på dagen og i stedet vælge at brevstemme. Hvilket jo gør Trumps forsøg på at påstå udokumenteret valgsvindel med brevstemmer så meget desto mere betændt…

• Måske vil det amerikanske præsidentvalg 2020 blive afgjort af ‘Krigen om brevstemmerne’… som kan blive udkæmpet en række steder: fra det rent politiske, hvor Trump og Biden skiftevis forsøger at skræmme deres vælgere ENTEN fra at brevstemme ELLER til at overbevise dem om at det er sikkert at brevstemme. Eller det kan blive afgjort i retssalene efter valget ved sager som måske endda føres helt til Højesteret. Og hele processen kan blive udfordret såfremt større uroligheder bryder ud i de amerikanske byer, måske antændt af Trump…

Ved amerikanske valg bliver der påvist ganske ganske lidt svindel og helt ubetydeligt for valgenes udfald.

2020 valget kan blive anderledes end tidligere valg, også fordi Donald Trump allrede tidligere har opildnet højrenationalistiske og ‘patriotiske’ militser til at ‘forsvare’ og ‘befri’ visse byer og områder i USA. Skulle Donald Trump på valgdagen eller i tiden efter, vælge at optrappe konfliktniveauet igen, som han så mange gange tidligere har gjort, kan det ikke afvises at de voldelige optøjer, demonstrationer og (væbnede?) sammenstød imellem højrenationale militser, ANTIFA eller de nye venstreradikale og ligeledes stærk bevæbnede militser på den amerikanske yderste venstrefløj, vil udvikle sig til regulære gadekampe som kan sætte hele landet i brand…

Trump er en mester i at navigere i kaos, og han har indtil nu ikke udvist tilbageholdenhed ift. at optrappe nationale konflikter og antænde modsætninger, og intet tyder på at det skulle blive anderledes som præsidentvalget nærmer sig. Kun et sikkert valg med en stor føring til Joe Biden lader på nuværende tidspunkt til at kunne bremse Donald Trump -eller i det mindste hans republikanske partifæller, således at de vil kunne skikre en fredelig overdragelse af magten til vinderen, den 20. januar 2021.

Det Amerikanske Præsidentvalg 2020 er i en sjælden høj grad helt uforudsigeligt, og kan risikere at blive en politisk krudttønde der eksploderer efter valget…!

Man må håbe på at en stor og solid sejr til Joe Biden vil kunne tage gassen af forskellige grundløse konspirationsteorier om valgsvindel, fusk med brevstemmer og generelle beskyldninger om ‘Fake Media’ med ‘Fake Polls’. Som lige nu viser, at Joe Biden fører i valget og står til at vinde over Donald Trump.

Men det er en fejl blot at dømme Donald Trump ude…

https://edition.cnn.com/2020/09/05/politics/electoral-college-maps-analysis/index.html?fbclid=IwAR1_lRXOIpSZ-SR_IkcLmBgOwMN4N69Os0PHd2rqizWAJuucIFBf26NQovU

Det er naturligvis på sin plads at ønske alle som bliver alvorligt syge, en hurtig og god bedring. Ift. at Trump er testet positiv for covid-19, kan man dertil ikke undgå at tænke på de politiske konsekvenser af, at han, med flere nærtstående, nu skal i karantæne.

En karantæne som bør vare næsten halvdelen af den tid der er indtil valgdagen. En katastrofe for Trumps kampagne, vil man umiddelbart mene…

Men det kan være svært at forudse den endelige betydning… Afhænger helt af Trumps sygdomsforløb, og covid-19 har vist sig at være meget uforudsigelig.

• Har Trump en hurtig ‘recovery’ kan han måske være ret upåvirket, kan måske endda spinne sit forløb til egen fordel. Trump og hans tilhængere vil have endnu et ‘alibi’ for at hævde, at COVID-19 ikke er ‘særlig alvorlig’…

• Med et længere, og alvorligere, sygdomsforløb, kan det sætte hele valghandlingen på spil. Som minimum kaste USA ud i en endnu alvorligere krise. Overlever Trump et alvorligere forløb, er det dog ikke givet at det vil skade Trumps chancer for længere tid i Det Hvide Hus…

Trump har vist sig parat til at bruge ALLE midler for at beholde magten, herunder at han allerede har gjort hvad han kan, for at underminere tilliden til demokratiet i US, den frie presse, valghandlingen troværdighed osv. osv…. Han har allerede nævnt, at han ikke vil anerkende et nederlag og at der kan forudses et længere forløb, hvor valgresultatet og valgets legitimitet vil blive indbragt for Højesteret. Derfor er Trump’s udpegning af den stærkt konservative højesteretsdommer også så vigtig lige nu…

Der er ikke noget der tyder på, at Trump ikke vil bruge alle nye midler han kan finde på, ift. at udfordre valget og et ugunstigt valgresultat.

Og intet har indtil nu tydet på, at Det Republikanske Parti har ønsket at bremse Trump, hvis blot han kan give dem magten…

• Bliver Trump alvorligt og langvarigt syg, (eller evt. ikke skulle overleve) og magten som præsident derfor må overgives til den yderst konservative vicepræsident Michael Pence, har vi en helt ny situation, og USA står overfor en endnu større politisk krise, hvis forløb er endnu mere uforudsigeligt. ?

Vil vi kunne få et valg imellem vicepræsident Mike Pence og Joe Biden? Svært at forestille sig, at Republikanerne vil synes dét er en ønskværdig position…

Kan Trump og/eller Republikanerne (ikke altid samme sag!) finde grunde til IKKE at afholde det amerikanske præsidentvalg (hvilket vil være uhørt i USA’s historie, valg blev afholdt under den Amerikanske Borgerkrig samt under de to verdenskrige!) så beskriver den amerikanske forfatning at den nye præsident skal findes ved afstemning i Kongressen (hvis en sådan ikke er fundet til indsættelsesdatoen 20. januar 2021) og vicepræsidenten ved afstemning i Senatet (som jeg har forstået det).

Dette vil blot kaste USA ud i en endnu større politisk krise, og med bevæbnede militser (nu ikke blot på den ekstreme højrefløj, men på begge ekstreme yderfløje!) vil USA kunne udvikle sig til en politisk krudttønde, hvor lunten er antændt…

Der er al mulig grund til at følge udviklingen af Trump’s COVID-19 sygdomsforløb og de politiske konsekvenser det får…

https://edition.cnn.com/2020/10/02/politics/donald-trump-positive-coronavirus/index.html

TANKER OM EN ARKITEKTURPOLITIK I KØBENHAVN

I en debat for nylig om hvorfor så meget nyt byggeri er ‘grimt’ og om man ikke bare kunne bygge som man byggede ‘i gamle dage’, gjorde jeg mig nogle tanker om de seneste års mange byggerier i København.

Ikke alt nyt er dårligt, og svaret er ikke at bygge ‘som i gamle dage’. Det er muligt at bygge spændende, varieret, bæredygtigt, med variation og gode materialer i en NUTIDIG arkitektur, og ikke en bagudskuende der hylder flere hundrede år gamle arkitekturidealer.

Når man ser ud over København og andre byers nye byggeri, er det et broget billede der tegner sig:

• Det bedste nutidige byggeri er af meget høj kvalitet

• Det værste nye byggeri er ekstremt monotont og spekulativt

Nogle mener at der ‘bare’ skal stilles flere krav til nyt byggeri. Det er dog IKKE fordi der ikke er krav og retningslinier til nyt byggeri! Ikke-fagfolk vil nok blive chokerede over, hvor mange regler der skal opfyldes for at opføre nyt byggeri…

MEN mange af reglerne går på det rent fysiske; materialer, konstruktion og teknik, og har bl.a. som mål at reducere bygningers energiforbrug betragteligt.

Hvilket naturligvis er VIGTIGT 😉

De nærmeste år vil byde på yderligere krav til byggerier: der vil blive opstillet vidtgående CO2 rammer og krav til reduktion af bygningers samlede CO2 aftryk i den samlede levetid fra ‘vugge til grav’. Også VIGTIGT ift. at bygge bæredygtigt, og yderst komplekse regnskaber, vi først står på tærskelen til at kunne håndtere.

Spørgsmålet om ‘grimt’ og ‘smukt’ handler om ARKITEKTONISK KVALITET, herunder levende og varierede bygninger, bymiljøer, pladser og byrum. Samt om naturen i byen, hvordan vi sikrer at byerne også rummer en inspirerende variation at planter, træer, parker og grønne elementer hvor det er muligt. Her er STOR plads til forbedringer. Igen: de bedste eksempler er rigtigt gode, de værste eksempler er rigtigt dårlige.

HVAD ER GOD ARKITEKTUR? …et stort og kompleks spørgsmål!

Hvordan sikrer København og andre byer, at dét der bygges rummer arkitektonisk kvalitet, udover de mange tekniske og materialemæssige krav nye bygninger skal opfylde? Byers og kommuners formulering af en klar og visionær ARKITEKTURPOLITIK med fokus på kvalitet, variation, oplevelser, helhed, bæredygtighed, osv. er første skridt. Håndteringen af en vedtagen arkitekturpolitik ift. godkendelse og opførelse af nyt byggeri er i praksis ligeledes komplekst, og kræver en klar og vedtagen strategi for kommunens håndtering af sin arkitekturpolitik.

Ikke en let opgave, men mulig, og en vellykket arkitekturpolitik kræver indsigt, viden og forståelse for byggeriets og arkitekturens kompleksitet 😉 

-OG summasummarum, på bundlinien ønsker vi naturligvis stadig, at vores boliger er til at betale! 🙂

EN ANALYSE AF DE SEKTERISKE DISKUSSIONER I KLIMAPOLITIKKEN.

Efter nedsmeltningen af Alternativet tegner konturerne sig nu af et nyt miljøparti.

Nedsmeltningen i Å skete primært fordi Uffe ikke kunne leve med, at det højt besungne partidemokrati i Å valgte en anden partileder end Uffe’s egen foretrukne kandidat; Rasmus Nordqvist.

Uffe og hans 3 håndgangne mænd (m/k); Rasmus Nordqvist, Sikandar Siddique og Susanne Zimmer brød ud af Å og tog dermed 80% af Alternativets partiøkonomi med sig, og svigtede derved de tusindvis af medlemmer i Å, som havde kastet sig ind i Uffe’s projekt og lagt deres tid, lidenskab og tusindvis af timer i partiet.

Efter at have sundet sig henover coronasommeren 2020 (hvor Rasmus Nordqvist meldte sig ind i SF) offentliggjorde Uffe Elbæk, Sikandar Siddique og Susanne Zimmern, Niko Grünfeld m.fl. så den 7. september 2020 stiftelsen af det nye parti: Frie Grønne. Partiet vil slå sig op på at være et ‘kompromisløst venstrefløjsparti’ med mærkesager omkring: klima, miljø, feminisme, mangfoldighed, antiracisme, veganisme mm.

De kommende år bliver interessante at følge ift. klima- og miljødebatten, da også flere andre nye grønne partier melder sig på banen. Dette er udtryk for at miljødebatten ændrer sig til OGSÅ at blive en (indædt) debat imellem forskellige segmenter og partier, som hver især principielt er optaget af en hurtig og effektiv grøn omstilling, men hvor debatten kommer til at handle om HVORDAN, MED HVILKE MIDLER og HVAD MÅLET ER…

Paradoksalt, og diskussionerne kan blive så indædte og sekteriske, at de splitter mere end de samler og at de dermed har risiko for at skade mere end de gavner… lidt ligesom de sekteriske diskussioner på venstrefløjen i 1970’erne, hvor dét, der blev diskuteret. i mindre grad var den grundlæggende solidariske omfordeling i princippet alle kunne tilslutte sig på venstrefløjen, men i højere grad var spørgsmål om hvilken retning af DKP / ML / TL (og en række andre bogstavkombinationer), VS, SF der var DEN SANDE VEJ…

Der tegner sig et lignende billede nu ift. den grønne omstilling og de politiske og samfundsmæssige og personlige tiltage som bliver nødvendige. Udover grundlæggende forskelle imellem en BLÅ/GRØN vej og en RØD/GRØN vej, er der indenfor hver fløj også meget skarpe fraktioner, ikke mindst til venstre i det politiske spektrum. Jeg vil kalde dem de PRAGMATISKE miljøforkæmpere og de DOGMATISKE… sidstnævnte kan så yderligere opdeles i mere eller mindre fundamentalistiske fraktioner.

Å havde helt klart ‘miljøpopulistiske’ tendenser og endda ‘miljøfundamentalistiske’ elementer, og kampen helt derude på det miljømæssige symbolpolitiske overdrev vil i de næste år blive skærpet, efter at Uffe’s nye parti FRIE GRØNNE trutter til opmarch med de helt store kompromisløse miljøkanoner.

Pyt med at resultaterne udebliver -som følge af ultimative og utopiske standpunkter… for man FØLER jo og MENER jo det rigtige i egen sovs… så hele tilfredsstillelsen ligger i dén overbevisning -og så er det helt ligegyldigt at det bliver de øvrige, mere pragmatisk indstillede partier, der sandsynligvis formulerer miljøpolitikken og drejer samfundet i en mere bæredygtig retning. For man VED jo med sig selv, at man med sit ultimative og utopiske standpunkt har RET…!

Udfordringen er, at der ganske sikkert er stemmer i en utopisk og kompromisløs linie ift. klima- og miljøpolitikken. Spørgsmålet er om det vil gavne den grønne omstilling og gøre Danmark i stand til at træffe de nødvendige og langsigtede beslutninger og kompromis’er (måske endda henover midten), så vi kan vise hvordan et moderne, industrialiseret vestligt land kan opfylde Parisaftalen og på den korte bane nå vores ambitiøse mål om 70% reduktion af CO2 i 2030.

Klimapolitikken er en af fremtidens væsentligste politiske kamppladser og risikoen er, at den fortaber sig i symbolpolitiske og utopiske diskussioner. De etablerede partier er nødt til at finde modsvar til udfordrerne , så de nye rebelske enkeltsagspartier ikke løber med stemmerne og klimadagsordnen. For dét vil ikke gavne klima- og miljøpolitikken eller vores muligheder for en effektiv, langsigtet og bæredygtig grøn omstilling…

Skarpvinklet dansk demokratikrise

af Peter Gatys Wahlberg

Mange medier og journalister opretholder en kritisk vinkel på beslutningerne i den igangværende krise. Det er naturligvis altid mediernes og journalisternes rolle, men indimellem resulterer det i en skarpvinkling der måske er lidt ud over hvad den aktuelle situation kan bære, eller som ikke medtænker at de store beslutninger i øjeblikket træffes under et betydeligt pres, både tidsmæssigt, økonomisk og i forhold til at en stor del af beslutningerne vil have vidtrækkende konsekvenser for rigtig mange danskere, virksomheder og hele brancher. Vi kan allerede se, at de samlede konsekvenser af den globale pandemi rækker år ud i fremtiden.

Lars Trier Mogensen skarpvinkler i sit indlæg i Altinget 17.03.2020 den historiske enhed i Folketinget i forbindelse med den nationale indsats mod følgerne af Corona epidemien. Overskriften lyder:

Statsministeren spiller hasard med folkestyret under coronakrisen 

(link til artiklen nederst)

Lars Trier Mogensen skriver indledningsvis:

“Lige nu er der reelt ingen bremseklodser for, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) kan tillade sig at gøre i coronabekæmpelsens navn”.

“Ikke andre bremseklodser end de 131 mandater i Folketinget, som Mette Frederiksen (S) med sine 48 mandater IKKE råder over”, var min første tanke da jeg læste ovenstående…

Noget af en overdramatisering fra Lars Trier Mogensens side. Som jeg generelt har stor sympati for, ift. hans skarpe politiske analyser. Som nævnt skal vi naturligvis være kritiske, også i nødens stund. Men hele præmissen for Lars Trier Mogensens kommentar, er at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, i skyggen af Corona-epidemien, har skyllet væsentlige demokratiske principper ud med badevandet. Resten af LTM artikel er således en kalejdoskopisk projicering af førstnævnte skarpvinkling, i et forsøg på at indtage en kritisk vinkel for den største samstemmighed i dansk politik i nyere tid.

Alternativet til enigheden og regeringens effektive beslutninger ville jo være, at Danmark i meget højere grad skulle følge eksempelvis Sveriges ‘evidensbaserede’ strategi. Et afsæt som Lars Trier Mogensen også forsøger sig med i artiklen. Der er grundlæggende forskelle i styreform imellem Danmark og Sverige som viser sig ved, at Sverige i langt højere grad er styret af embedsmænd i statsapparatets forskellige styrelser, hvis indstillinger politikerne oftere end i Danmark blot følger. Dette er blevet tydeligt her under Corona-epidemien, hvor beslutninger skal træffes hurtigt på baggrund af en samlet afvejning af viden, politiske midler og den forventede reaktion og modtagelse i befolkningen. Noget af en guldvægt der skal afvejes på for alle politikere.

Jeg er halvt svensk. Og hvor ER jeg glad for at jeg og min familie bor i Danmark og ikke i langsomme, evidensbaserede Sverige lige nu, hvor politikerne ikke tør tage ansvar, ikke tør tage de vanskelige beslutninger men skubber embedsmænd og ‘evidens’ ind foran sig. Corona-epidemien kan betragtes som et stort globalt eksperiment ift. effekterne af forskellige samfunds indsatser. Forløbet af Covid-19 vil vise hvilken strategi der var mest effektive, hvilke strategier som viser sig bedst til at føre de enkelte lande bedst og mest helskindet igennem den igangværende pandemi…. Naturligvis er der geografiske, demografiske og andre forskelle imellem Danmark og Sverige… Hvad vi dog i første omgang kan konstatere, er en gryende tendens til at de svenske politikerne langsomt følger i de danske politikeres spor. Vi må se om de fortsætter med at gå egne veje i Sverige.

Det sædvanlige politiske slagsmål i Danmark skal nok også hurtigt vise sig igen, når det økonomiske oprydningsarbejde efter Corona-indsatsen skal fordeles… Men lad os lige nu dvæle lidt ved og nyde, at et enigt dansk folkestyre har rustet Danmark godt, i forhold til at klare Corona-epidemien. Hvilket bliver rost fra alle sider af det politiske spektrum, fra Industri, Fagbevægelse mv. Og uanset de menneskelige omkostninger som vi vise sig, i det mindste fordelt den økonomiske byrde og usikkerhed solidarisk mellem både lønmodtagere, virksomheder og staten. Dét er en historisk bedrift som jeg synes Mette Frederiksen, Socialdemokratiet og Folketingets øvrige partier skal roses for -og jeg er ikke Socialdemokrat.

Jeg er overbevist om, at de 131 øvrige mandater såmænd nok skal holde Mette Frederiksen og S i ørerne såfremt det bliver nødvendigt…! ?

Link til Lars Trier Mogensens indlæg i Altinget, 17.03.2020:

https://www.altinget.dk/artikel/lars-trier-mogensen-statsministeren-spiller-hasard-med-folkestyret-under-coronakrisen