Det er naturligvis på sin plads at ønske alle som bliver alvorligt syge, en hurtig og god bedring. Ift. at Trump er testet positiv for covid-19, kan man dertil ikke undgå at tænke på de politiske konsekvenser af, at han, med flere nærtstående, nu skal i karantæne.
En karantæne som bør vare næsten halvdelen af den tid der er indtil valgdagen. En katastrofe for Trumps kampagne, vil man umiddelbart mene…
Men det kan være svært at forudse den endelige betydning… Afhænger helt af Trumps sygdomsforløb, og covid-19 har vist sig at være meget uforudsigelig.
• Har Trump en hurtig ‘recovery’ kan han måske være ret upåvirket, kan måske endda spinne sit forløb til egen fordel. Trump og hans tilhængere vil have endnu et ‘alibi’ for at hævde, at COVID-19 ikke er ‘særlig alvorlig’…
• Med et længere, og alvorligere, sygdomsforløb, kan det sætte hele valghandlingen på spil. Som minimum kaste USA ud i en endnu alvorligere krise. Overlever Trump et alvorligere forløb, er det dog ikke givet at det vil skade Trumps chancer for længere tid i Det Hvide Hus…
Trump har vist sig parat til at bruge ALLE midler for at beholde magten, herunder at han allerede har gjort hvad han kan, for at underminere tilliden til demokratiet i US, den frie presse, valghandlingen troværdighed osv. osv…. Han har allerede nævnt, at han ikke vil anerkende et nederlag og at der kan forudses et længere forløb, hvor valgresultatet og valgets legitimitet vil blive indbragt for Højesteret. Derfor er Trump’s udpegning af den stærkt konservative højesteretsdommer også så vigtig lige nu…
Der er ikke noget der tyder på, at Trump ikke vil bruge alle nye midler han kan finde på, ift. at udfordre valget og et ugunstigt valgresultat.
Og intet har indtil nu tydet på, at Det Republikanske Parti har ønsket at bremse Trump, hvis blot han kan give dem magten…
• Bliver Trump alvorligt og langvarigt syg, (eller evt. ikke skulle overleve) og magten som præsident derfor må overgives til den yderst konservative vicepræsident Michael Pence, har vi en helt ny situation, og USA står overfor en endnu større politisk krise, hvis forløb er endnu mere uforudsigeligt. ?
Vil vi kunne få et valg imellem vicepræsident Mike Pence og Joe Biden? Svært at forestille sig, at Republikanerne vil synes dét er en ønskværdig position…
Kan Trump og/eller Republikanerne (ikke altid samme sag!) finde grunde til IKKE at afholde det amerikanske præsidentvalg (hvilket vil være uhørt i USA’s historie, valg blev afholdt under den Amerikanske Borgerkrig samt under de to verdenskrige!) så beskriver den amerikanske forfatning at den nye præsident skal findes ved afstemning i Kongressen (hvis en sådan ikke er fundet til indsættelsesdatoen 20. januar 2021) og vicepræsidenten ved afstemning i Senatet (som jeg har forstået det).
Dette vil blot kaste USA ud i en endnu større politisk krise, og med bevæbnede militser (nu ikke blot på den ekstreme højrefløj, men på begge ekstreme yderfløje!) vil USA kunne udvikle sig til en politisk krudttønde, hvor lunten er antændt…
Der er al mulig grund til at følge udviklingen af Trump’s COVID-19 sygdomsforløb og de politiske konsekvenser det får…
https://edition.cnn.com/2020/10/02/politics/donald-trump-positive-coronavirus/index.html