TANKER OM EN ARKITEKTURPOLITIK I KØBENHAVN
I en debat for nylig om hvorfor så meget nyt byggeri er ‘grimt’ og om man ikke bare kunne bygge som man byggede ‘i gamle dage’, gjorde jeg mig nogle tanker om de seneste års mange byggerier i København.
Ikke alt nyt er dårligt, og svaret er ikke at bygge ‘som i gamle dage’. Det er muligt at bygge spændende, varieret, bæredygtigt, med variation og gode materialer i en NUTIDIG arkitektur, og ikke en bagudskuende der hylder flere hundrede år gamle arkitekturidealer.
Når man ser ud over København og andre byers nye byggeri, er det et broget billede der tegner sig:
• Det bedste nutidige byggeri er af meget høj kvalitet
• Det værste nye byggeri er ekstremt monotont og spekulativt
Nogle mener at der ‘bare’ skal stilles flere krav til nyt byggeri. Det er dog IKKE fordi der ikke er krav og retningslinier til nyt byggeri! Ikke-fagfolk vil nok blive chokerede over, hvor mange regler der skal opfyldes for at opføre nyt byggeri…
MEN mange af reglerne går på det rent fysiske; materialer, konstruktion og teknik, og har bl.a. som mål at reducere bygningers energiforbrug betragteligt.
Hvilket naturligvis er VIGTIGT 😉
De nærmeste år vil byde på yderligere krav til byggerier: der vil blive opstillet vidtgående CO2 rammer og krav til reduktion af bygningers samlede CO2 aftryk i den samlede levetid fra ‘vugge til grav’. Også VIGTIGT ift. at bygge bæredygtigt, og yderst komplekse regnskaber, vi først står på tærskelen til at kunne håndtere.
Spørgsmålet om ‘grimt’ og ‘smukt’ handler om ARKITEKTONISK KVALITET, herunder levende og varierede bygninger, bymiljøer, pladser og byrum. Samt om naturen i byen, hvordan vi sikrer at byerne også rummer en inspirerende variation at planter, træer, parker og grønne elementer hvor det er muligt. Her er STOR plads til forbedringer. Igen: de bedste eksempler er rigtigt gode, de værste eksempler er rigtigt dårlige.
HVAD ER GOD ARKITEKTUR? …et stort og kompleks spørgsmål!
Hvordan sikrer København og andre byer, at dét der bygges rummer arkitektonisk kvalitet, udover de mange tekniske og materialemæssige krav nye bygninger skal opfylde? Byers og kommuners formulering af en klar og visionær ARKITEKTURPOLITIK med fokus på kvalitet, variation, oplevelser, helhed, bæredygtighed, osv. er første skridt. Håndteringen af en vedtagen arkitekturpolitik ift. godkendelse og opførelse af nyt byggeri er i praksis ligeledes komplekst, og kræver en klar og vedtagen strategi for kommunens håndtering af sin arkitekturpolitik.
Ikke en let opgave, men mulig, og en vellykket arkitekturpolitik kræver indsigt, viden og forståelse for byggeriets og arkitekturens kompleksitet 😉
-OG summasummarum, på bundlinien ønsker vi naturligvis stadig, at vores boliger er til at betale! 🙂
Ofte er det jo noget tiden vil vise. Fx har jeg altid syntes at Farum-Midtpunkt (som fik mange høvl i 70’erne) er et fantastisk byggeri set udefra med de “hængende haver” og de rustfarvede facader. Desværre har de eneløse P-kældre i stueetagen og de lange mørke gange mellem lejlighederne sidenhen været meget utrykke områder for beboerne at opholde sig i. Så dér må man vel konkludere at operationen lykkedes, men patienten døde.