I forbindelse med sin udmeldelse af Alternativet, fulgt af 3 andre Å folketingsmedlemmer, har Uffe Elbæk givet et interview til Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup i Borgen Late Night, tirsdag 10. marts 2020. (link nederst i artikel)
Interviewet med Uffe Elbæk i Borgen Late Night er interessant på flere planer.
Først og fremmest fordi Uffe på intet tidspunkt i interviewet ser udover sin egen person, og giver udtryk for hvad der ville være det bedste for dét parti han selv har været med til at skabe, og dermed bedst for de tusindvis af medlemmer som har investeret deres engagement, tid og lidenskab i dét projekt Uffe Elbæk startede. Den tidligere partileder lader til at være uinteresseret i Alternativets overlevelse, hvis ikke han selv kunne få indflydelse på arvefølgen.
Alternativet fremstår i interviewet i Uffe’s optik, i dén grad som hans eget personlige projekt.
Hvis ikke hans foretrukne kandidat kunne blive valgt, så er Uffe helt og aldeles ude af stand til at lægge sit personlige fnidder til side, i respekt for dét medlemsdemokrati, der valgte en anden kandidat. Så hellere forsøge at køre Alternativet ud over afgrunden, ved at underminere den nye demokratisk valgte ledelse mest muligt, og i øvrigt forsøge at udsulte partiet økonomisk, ved at fjerne 80% af partistøtten, med de 4 mandater i Folketinget som forlader partiet.
Havde Uffe anerkendelse for de tusindvis medlemmer som med deres indsats har gjort Alternativet til et landsdækkende parti, og hvis han anerkendte dét medlemsdemokrati han selv så højt har besunget, ville han og de 3 øvrige udmeldte alternativister overlade pladserne i Folketinget til partiets suppleanter. Dette ville være det naturlige at gøre, hvis man ønskede det bedste for dét parti man selv havde startet.
Uffe’s og de 3 andre tidligere Å folketingsmedlemmers afskedsgave til Alternativet, er i stedet 4 dødskys, som de tydeligvis håber vil tage livet af partiet. For uden dem, har Alternativet ikke fortjent at overleve.
I det lys kommer et citat til min erinding fra en historisk partileder, lettere omskrevet til lejligheden:
“Alle har løjet for mig, alle har bedraget mig. Min hovedbestyrelse har ladt mig i stikken. Medlemmerne har ikke kæmpet, de fortjener at blive fortabte. Det er ikke mig der har tabt valget, men medlemmerne der har valgt den forkerte leder.”