TRUMPS OLIGARKI & ‘LEDELSE MED KAOS’

foto: AP / Getty Images

Kakofonien af ekstreme forslag i Donald Trumps første 2 uger i Det Hvide Hus kan betragtes som en slags blitzkrig mod medier og den offentlige debat; som raketbatterier af røgbomber og lysbomber, der i et inferno af røg og glimt og granatnedslag skaber det kaos, der er Trumps foretrukne tilstand og hvor han bedst navigerer med sin intuition og mavefornemmelse.

Skrevet af: Peter Gatys Wahlberg

Donald Trump regerer helst på intuition og mavefornemmelser, selvom der også ligger et overordnet mål bag Trumps 2. præsidentperiode: alt tyder på at ‘Project 2025’ er i færd med at blive udrullet fra væg til væg, med det overordnede mål at ændre USA fundamentalt. Reduktion af den føderale regering i Washington til et minimum, afskaffelse af så meget politisk styring og regulering af virksomheder som muligt, med formål at frisætte virksomheder, innovation og de store internetgiganter og dermed boome en vækst i USA og sikre landet og nationen et teknologisk og indflydelsesmæssigt forspring.

Prisen som Donald Trumps regering med J.D. Vance og alle de nyudnævnte MAGA loyale republikanske ministre er villige til at betale, er at USA’s borgere, miljø og natur umiddelbart mister kapacitet i væsentlige offentlige styrelser, der sikrer sundhed, miljø, arbejdsmiljø, og hvad offentlige styrelser ellers er sat til at beskytte.

Som Elon Musk, der er sat i spidsen for den nye styrelse DOGE, ‘Department of Government Efficiency’, der skal ‘forsimple og effektivisere’ hele centraladministrationen, udtrykker det i et interview i begyndelsen af denne måned:

“Regulations, basically, should be default gone” … “If it turns out that we missed the mark on a regulation, we can always add it back in”…

En meget meget radikal form for ‘effektivisering’. Man kan også kalde det et mål om fuldstændig deregulering. Man kan spørge sig selv, hvor meget regulering af deres virksomheder og hvor meget forbruger- og borgerbeskyttelse, som flokken af USA’s nye oligarker vil anbefale Donald Trump at genindføre…?

USA’s nye oligarki, der var talstærkt repræsenteret på de mest prominente pladser ved Trumps indsættelse; Elon Musk (Tesla, Space X, Neuralink, X corp. m.fl.), Jeff Besos (Amazon m.fl.), Mark Zuckerberg (facebook), Tim Cook (Apple), Sundar Pichai (Google) med flere repræsenterer sammen med en meget mere velforberedt adminstration og regering omkring Donald Trumps 2. regeringsperiode i Det Hvide Hus, en uhyggelig samling af magt og indflydelse.

Hvis dereguleringen af de finansielle markeder (med loven ‘Gramm–Leach–Bliley Act’ fra 1999, der ophævede den grundlæggende adskillelse på markedet imellem almindelig bankvirksomhed, investeringsvirksomhed og forsikringsvirksomhed, en adskillelse etableret med loven ‘Glass Steagall Act’ fra 1933) var en af de væsentligste årsager til den globale finanskrise i 2008, hvad vil så en deregulering af de store internetgiganter, SoMe aktører og den nye AI industri på speed, kunne skabe af monstrøse magtkoncentrationer, og hvilke kræfter vil USA -og dermed vi- så ukontrolleret ‘lege med’?

For ikke at tale om hvad det vil betyde for USA’s og verdens miljø og klima, at verdens største økonomi (igen) trækker sig ud af globalt klimasamarbejde (Parisaftalen) og på nationalt niveau gennemfører den største deregulering af føderale styrelser der skal monitorere og regulere klimapolitik, miljøpolitik, arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse, sundhedspolitik og ja, det lyder somom ALLE amerikanske føderale styrelser vil gennemgå en kraftig deregulering og reduktion af medarbejdere på måske 15-20%.

Det vil naturligvis få MONUMENTALE konsekvenser for beskyttelsen af den enkelte amerikanske borger og for det amerikanske miljø og natur. Og globalt samarbejde omkring klima, miljø, sundhed, udvikling og ikke mindst sikkerhed, er på 2 uger blevet slået så mange årtier tilbage at det lige nu er umuligt at overskue de samlede konsekvenser.

Hvis man skal forsøge at finde positive konsekvenser midt i det kaos som Trumps udmeldinger sætter verden og Europa i, så må det være, at vi ikke kan få et mere effektivt ‘wake up call’.

Europa er i fuld færd, med turbo på, at finde nye veje til samarbejde indenfor de mange områder, hvor USA i disse dage kaster granater og bomber. Ikke at vi når at ‘lappe hullerne’ inden granaterne lander og efterlader enorme kratere og smadrede samarbejdsstrukturer. Konsekvenserne vil være mærkbare. Men motivationen til sammenhold hos tidligere USA’s tidligere alliancepartnere kan ikke være større, end efter Trumps udmeldinger.

Vi, Europa og verden har dog endnu til gode at mærke omfanget af de skader som Trumps politiske bomber og granater sender ud over verden. Det er ikke et spørgsmål OM der opstår skader som følge af nedbrudte samarbejdsstrukturer, det er spørgsmål om HVOR STORE disse skader bliver, og hvor vanskeligt det bliver at reparere dem og opbygge nye samarbejdsstrukturer. Spørgsmålet er også, om dét besparelsesraid der er indledt ved at give Elon Musk beføjelser igennem DOGE, vil efterlade varige demokratiske skadet i USA, skader på parlamentarisk forfatningsmæssig praksis. Elon Musk lader ikke til at være tynget af, hvilke handlinger der kræver bemyndigelse fra Senatet eller Kongressen. Og hvis først skaden er den måske vanskelig eller i praksis umulig at rette op…

Det bringer mig til den amerikanske journalist Ezra Kleins skarpe analyse om Donald Trumps 2 første uger siden indsættelsen, der kan ses i link til videoen efter denne artikel.

Dens pointe er, at USA’s præsidentembede på den ene side er meget magtfuldt, men på den anden side også har begrænset magt i relation til Kongressen iht. dem amerikanske forfatning.

Taktikken bag Donald Trumps kaotiske første 2 uger i Det Hvide Hus, er at skabe en illusion af Donald Trump besidder fuldkommen magt. Hans overtagelse af Det Republikanske Parti med MAGA bevægelsens trofaste støtter er næsten fuldstændig gennemført. Alle centrale politikere, et stort flertal i det republikanske parti, har ‘kysset ringen’ og vist deres fuldstændige loyalitet ift. Trumps linie.

Men Donald Trumps popularitet som præsident er historisk lav.

Hans politiske kapital er lille og hænger i en tynd tråd, og han har måske kun 2 år, indtil næste midtvejsvalg, til at få gennemført flest mulig at sine helt grundlæggende ‘Project 2025’ MAGA reformer. Det kaos og fuldstændig overrumplende tempo som Donald Trump har skudt vildere og vildere forslag ud i verden med, har til formål at lamme medieverdenen og lamme den almindelige borger, fordi mængden af forslag, karakteren af forslag og konsekvenserne af de mange uhørte og ekstreme forslag er så uoverskueligt og voldsomme, at alle, medier og borgere, bliver overvældede, ingen når at fordøje konsekvenserne af det ene forslag, før det næste endnu vildere forslag lander på forsiderne.

Kakofonien af ekstreme forslag kan betragtes som en slags blitzkrig mod medier og den offentlige debat, som raketbatterier af røgbomber og lysbomber, der i et inferno af røg og glimt og granatnedslag skaber det kaos, der er Trumps foretrukne tilstand. Fordi han navigerer i kaos, lammer sine modstandere og med sit holdningskaos skaber illusionen af, at han er langt mere magtfuld end præsidentembedet i sig selv giver mulighed for.

Dét er kernen i Ezra Kleins skarpsindige analyse.

Spørsmålet er, om den amerikanske offentlighed udenfor de hårdkogte MAGA loyalister, og om den amerikanske medieverden vil kunne se klart igennem Donald Trumps blitzkrig med røg og granater og lysglimt. Pointen er, at hvis de TROR at Donald Trump er magtfuld så BLIVER Donald Trump magtfuld.

Vi andre, udenfor USA og dermed udenfor de dynamikker der kan give Donald Trump magt, vi må se klart igennem det inferno af røg og granater og lysglimt der udgår fra Det Hvide Hus. Vi må så hurtigt og så stærkt som muligt styrke eksisterende samarbejdsrelationer og alliancer og opbygge nye samarbejdsstrukturer, til at erstatte de strukturer som USA i øjeblikket er i fuld færd med at rive ned. Vi må samarbejde med de øvrige partnere i verden vi deler værdier med om demokrati, samarbejde og anderkendelse af alternativer til ‘den stærkes ret’.

Ingen kan forudse, hvordan verden de næste 4 år vil udvikle sig.

Link til analyse af journalisten Ezra Klein: