Et præsidentvalg som vil gå over i historien. Voldsomme begivenheder afløser hinanden. Dynamikken i den amerikanske valgkamp er dramatisk ændret siden Donald Trump i midten af juli blev udsat for attentat, valgte J. D. Vance som sin vicepræsidentkandidat og Joe Biden endelig trak sit kandidatur tilbage. Med Kamala Harris som Trumps modkandidat og med Tim Walz som hendes VP har valget fundamentalt ændret sig. Meget kan dermed stadig ske, ikke mindst fordi J.D. Vance nok ikke har vist sig at være den politiker som Donald Trump håbede på.
‘Long read’ skrevet af: Peter Gatys Wahlberg
Tænk på billedet af det amerikanske præsidentvalg i juni, omkring tidspunktet for den første TV duel imellem Joe Biden og Donald Trump, der foregik 27. juni og blev ’hosted’ af CNN i Atlanta.
Den fatale TV duel.
To aldrende herrer; Joe Biden med alvorlige aldersrelaterede udfald både før og under debatten, overfor hans modpart Donald Trump, der stadig med agressivitet kom med de velkendte udfald mod alt og alle i sine taler. Selv Donald Trump fremstod dog i foråret 2024 synligt ældre end tidligere, somom en sporbar træthed havde sneget sig ind.
Begge præsidenterkandidater var historisk upopulære. Den eneste som kunne mønstre en vis begejstring hos sine støtter var Donald Trump, med hans kerne af betingelsesløse MAGA tilbedere, der vil stemme på Trump om han så ’skød en mand på 5.th Avenue’. Et stort segment af moderate republikanere er siden Donald Trumps erobring af ’the GOP’ (Det Republikanske Parti) blevet politisk hjemløse. De vil dog givetvis ende med at stemme på ham alligevel, da afstanden til ’the Liberals’ (Det Demokratiske Parti) trods alt er for stor for flertallet af republikanske kernevælgere.
Joe Biden, som udover de ganske imponerende politiske resultater og aftaler han var lykkedes at få vedtaget, trods et yderst polariseret klima i Kongressen, holdt en række stærke og vellykkede taler i første del af 2024; ’State of the Union’ den 8. marts, hans tale ved NATO’s 75 års jubilæum 9. juli og hans ’Adress to the Nation’ den 14. juli efter attentatforsøget på Donald Trump den 13. juli.
Men Joe Bidens politiske resultater og stærke taler RYKKEDE ikke. Ændrede ikke billedet af ham i medierne, og dermed hos vælgerne, billedet af en alt for gammel mand der jævnligt fór vild, kiggede fjernt ud i ingenting og ikke kunne finde ordene.
Billedet blev cementeret ved Bidens fatale TV duel mod Trump 27. juni. I dag ved vi, at TV duellen satte fart i Demokraternes interne proces i forhold til at overbevise Joe Biden om at trække sig, da partiet ikke med magt kunne tvinge den siddende præsidentkandidat væk fra sit kandidatur om at tage ’a second turn’.
Siden debatten den 27. juni har en række begivenheder og beslutninger hos de to kampagner dramatisk ændret dynamikken op til præsidentvalget den 5. november 2024.
Hold nu fast, for det følgende er sket på de kun lidt mere end to måneder der er gået siden Biden og Trumps fatale TV duel den 27. juni!
Attentatforsøget mod Trump den 13. juli, hans held og mirakuløse overlevelse medførte en nærmest religiøs begejstring hos Trump’s tilbedere og gav hans kampagne et energitilskud op imod Det Republikanske Konvent midt i juli, en energi som Demokraterne med Biden på dét tidspunkt kun kunne drømme om. Donald Trumps kampagne gjorde meget ud af at USA efter attentatforsøget ville se en mere forsonende Trump. Den nye forsonende stil viste sig at holde meget kort.
Der var forventninger til Trumps valg af vicepræsidentkandidat og medierne bragte mange analyser.
Donald Trump annoncerede den 15. juli, lige inden han modtog nomineringen ved republikanernes konvent NRC, at han havde valgt den 39 årige senator fra Ohio: J. D. Vance som sin VP kandidat. Blandt feltet af kandidater var han ikke den som var spået størst chancer, men da valget af J. D. Vance var annonceret og kommentatorerne begyndte at udlægge og analysere, blev det i første omgang generelt anerkendt som et klogt valg. En ung talentfuld og markant politiker med ordet i sin magt.
Hvilken politiker har J. D. Vance efterfølgende vist sig at være? Den seneste tid er der kommet flere og flere yderst uheldige og belastende citater frem i medierne fra J. D. Vance. Citater som måske nok taler til den hårdeste kerne af MAGA vælgere, men dog i langt mindre grad til de midtervælgere og ikke mindst kvindelige vælgere, der kan svinge imellem at stemme demokratisk og republikansk; netop de vælgersegmenter som præsidentvalget i høj grad afhænger af.
J. D. Vance’ egne politiske ambitioner, skiftende held med at finde politiske mærkesager med tilstrækkelig konservativ gennemslagskraft, medførte et behov hos J. D. Vance om at finde en mere robust politisk base. Denne søgen har ført J. D. Vance fra en relativ moderat konservatisme til et politisk ståsted tættere på samme højreorienterede populisme som Trump står for.
Efter at J. D. Vance tilbage i 2016 både skrev at ”Trump could be America’s Hitler” og i et interview sagde: ”I’m a never Trump guy”, medførte J. D. Vance’s mere og mere udtalte tilslutning til Donald Trump, at Trump efterhånden lagde mærke til den markante støtte fra den unge politiker fra Ohio. Støtten førte til Trumps ’endorsement’ af Vance ved midtvejsvalget i 2022.
Støtten fra Trump var afgørende for at J. D. Vance blev valgt ind i Senatet. Hans stærkt offensive stil og ubetingede forsvar for Trump, bl.a. i forhold til anklagerne om at påvirke valget i 2020; om at sprede falske anklager om valgsnyd samt opfordringen til at storme Kongressen 6. januar 2021, har fået mange til at opfatte J. D. Vance som Donald Trumps kampklare bullterrier.
Idag står J. D. Vance politisk ganske tæt på Trump.
Vance har en yderst sammensat baggrund. Han er vokset op i den lille industriby Middletown i Ohio som er en del af ’rustbæltet’ og ét af amerikas fattigste udkantsområder. En opvækst på den sociale bund i USA, med en mor som havde et stofmisbrug gav Vance en barndom fuld af svigt. En stærk mormor tog omsorg for den svigtede dreng og motiverede ham til at gøre noget ved skolen og få en uddannelse og lagde dermed grunden til J. D. Vance’s vej ud af fattigdommen. Som mange unge mænd fra bunden af USA meldte den unge J. D. Vance sig til Marinekorpset, hvor han blev udsendt til Irak. Tjenesten gav Vance et legat og mulighed for at studere ved Ohio State University, hvor han fik en bachelor i statskundskab og filosofi. Et yderligere legat og hårdt arbejde gav adgang til det prestigefyldte Yale universitet, som han færdiggjorde med en juridisk kandidatgrad.
Studiet på Yale formede på mange måder J. D. Vance’ efterfølgende liv. Her mødte han sin blivende hustru Usha Chilikuru, datter af veluddannede indiske immigranter. J. D. Vance og Usha er stadig gift og har tre børn sammen. Interessant er det, at Usha, der også har en juridisk kandidatgrad fra Yale, oprindelig var registreret demokratisk vælger. Efter hendes mand valgte at gå ind i politik for Republikanerne, har hun dog valgt at støtte ham politisk.
J. D. Vance har arbejdet på advokatkontorer, været medstifter i investeringsfonde og han har ikke mindst skrevet den meget omtalt og berømmede bog om sin baggrund og opvækst: ’Hillbilly Elegy’ fra 2016. Bogen lå på New York Times bestsellerlister i 2016 og 2017, og blev i 2020 filmatiseret med bl.a. Glenn Close i en hovedrolle.
Filmen var relativt trofast overfor romanen, men fik generelt dårlige anmeldelser, selvom den efter min mening er yderst seværdig. Måske rummer filmen bare for meget virkelighed efter amerikansk smag? De mange dårlige omtaler af filmen, har muligvis forstærket J. D. Vance bevægelse væk fra sin indledende moderate konservatisme og længere ud på den populistiske højrefløj.
’If you can’t join them, beat them’.
I sine aggressive angreb på den liberale, progressive kulturelite i USA, ligner J. D. Vance sin nye chef Donald Trump.
Men vil det være en styrke eller svaghed, at Donald Trump har valgt en vicepræsidentkandidat, der i politisk stil minder så meget om sig selv? Mange mener, at valget i 2016 af den mere moderate Mike Pence som sin VP, var afgørende ift. at sikre Donald Trumps valgsejr, da han med Pence ’beroligede’ vigtige religiøse og moderate republikanske segmenter.
Valget her i 2024 er naturligvis ikke det samme som i 2016. De amerikanske republikanske vælgere kender Trump og hans politik; mange mere moderate republikanere foragter Donald Trump som person, men elsker hans politik, der konsekvent har gavnet de velhavende i USA, bl.a. med historisk store skattelettelser, mens det har været vanskeligt at se langsigtede forbedringer for de fattigste i USA og for den nedre del af middelklassen. Tilhængerne blandt lavtlønnede Trumpstøtter sætter deres lid til, at Trump kan skaffe arbejdspladser som den umiddelbare kur mod hårde tider.
Denne gang vil Trump og hans stab være væsentlig bedre forberedt ved en sejr, og den yderst konservative tænketank ’The Heritage Foundation’ har udarbejdet den meget omtalte drejebog for en republikansk magtovertagelse, kaldet ’Project 2025’, med stærkt højreorienteret politik og en vidtgående politisk ensretning af forvaltningerne i Washington.
Joe Biden blev endelig 21. juli overtalt til at træde tilbage som kandidat og anbefalede sin vicepræsident Kamala Harris. Nyheden fik en stormende modtagelse i medier, blandt vælgere og demokrater, og efterlod den republikanske kampagne og Trump lettere paralyseret. Kamala Harris’ kampagne har indsamlet rekortstore støttebeløb. Harris annoncerede den 6. august den erfarne og vellidte 60 årige Tim Walz som sin vicepræsidentkandidat. Tim Walz, er som sin republikanske konkurrent også fra rustbæltet. Han er en progressiv og meget populær Guvernør i svingstaten Minnesota, tidligere skolelærer, fodboldtræner og med mangeårig militær karriere i USA’s National Guard.
I modsætning til sin republikanske konkurrent, er Tim Walz ikke ’mere af det samme’ i forhold til sin præsidentkandidat.
Tim Walz favner i høj grad de vælgersegmenter, der ikke umiddelbart tiltrækkes af den mere akademiske og elitære Kamala Harris fra Californien. Demokraternes præsident- og vicepræsidentkandidat supplerer dermed hinanden, ift. deres appel til vigtige vælgersegmenter. Tim Walz taler med sin baggrund og stil direkte ind i hjerterne på netop de samme vælgersegmenter i midtvesten og rustbæltet, som også J. D. Vance har en stor appel hos.
Hvem af de to vil have størst appel i de afgørende svingstater?
Dynamikken i den amerikanske valgkamp er fundamentalt ændret. Donald Trump erstatter med ét Joe Biden som den ældste kandidat nogensinde i et præsidentvalg. Alt er dermed i spil igen. Er flere amerikanske midtervælgere så trætte af Trump, at de vil stemme på de relativt progressive Harris og Walz? Eller vil Trump og Vance’s aggressive valgkampsstrategi virke: bidrage til yderligere polarisering, puste til frygt og had og sikre en republikansk valgsejr og at Donald Trump bliver USA’s 47. præsident?
I nat, natten imellem 10. og 11. september 2024 mødes de to kandidater: Kamala Harris og Donald Trump for første og måske eneste gang i en TV debat hosted af ABC i Philadelphia’s National Center. Debatten kan, som den foregående debat imellem Donald Trump og Joe Biden, få stor betydning for valget til november. Vil en af kandidaterne ’falde igennem’ på vigtige punkter, hvem vil virke ’ovenpå’ og med magt over situationen og modkandidaten?
I morgen onsdag er vi klogere på, hvordan debatten imellem Trump og Harris er gået og om den får en betydning. Der er nu i dag præcis 8 uger til valget, og ugerne op til valgdagen bliver afgørende for de to kandidater, for vælgerne og for stemningen i de vigtige svingstater og -counties. Af alle svingstater er Pennsylvania med sine mange valgmænd givetvis den vigtigste. Mange amerikanske vælgere har traditionen tro ikke taget endelig stilling til, hvilken kandidat de vil stemme på. Der er tæt løb imellem Harris og Trump.
Meget står på spil for USA og for verden, den 5. november 2024.
