af Peter Gatys Wahlberg
Putin holder lige nu sin årlige tale til nationen. Han vil givetvis forklare hvorfor Rusland har en 1000 årig ret til at invadere Ukraine, på trods af landets status som et nyt selvstændigt demokrati ‘in the making’, en selvstændighed Rusland i øvrigt bekræftede ved ‘Budapest aftalen’ i 1994.
Et flertal i den ukrainske befolkning ønsker at nærme sig Vesten, blive optaget i EU og NATO. Dette afspejles i Ukraines parlament.
Rusland under Putin anerkender dog ikke længere Ukraine som et selvstændigt land, med en befolkning der demokratisk kan vælge sin egen fremtid. ‘Ukraine er ikke et egentligt land, ikke et selvstændigt folk, men blot en del af Rusland’…
Rusland har i Putins udlægning af historien, jvf. den ulideligt lange monolog i interviewet med Tucker Carlson for nylig, en pligt til at ‘beskytte’ de ‘undertrykte’ mennesker der lever i ‘områderne som kaldes Ukraine’, ved at invadere området med det mål at ‘befri befolkningen for det højreorienterede ny-nazistiske regime’
Putin udlagte selv i december 2021, kort tid inden den storstilede invasion af Ukraine, et oplæg til en aftale som med 9 principper og 8 artikler (17 punkter i alt) beskriver hvordan han ser sit mål for fremtidens Europa:
En fuldstændig genetablering af Ruslands ‘interessesfære’ som under Sovjetunionen, før dens fald i 1989:
Alle tidligere østbloklande, hvilket vil sige de nye selvstændige lande der etablerede sig efter murens fald i 1989, der er blevet internationalt anerkendt som selvstændige nationer og som siden har etableret sig som nye demokratier, disse lande og befolkninger skal ikke længere have selvbestemmelse over eget territorium og over egen fremtid.
Polen, Ukraine, de Baltiske lande med Estland, Letland og Lithauen, Moldova, Georgien, Azerbaijan, Armenien, Kazakhstan, Uzbekistan, Turkmenistan, Kyrgystan, Tadjikistan… Ja så mange nye selvstændige lande var tidligere en del af Sovjetunionens undertrykkelse, uden mulighed for selvbestemmelse. Men etablerede sig som selvstændige lande i årene efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989.
Det er genetableringen af denne tidligere verdensorden under Sovjetunionen, som Putin ønsker at genetablere.
Vladimir Putin følger blot tidligere doktriner fra Sovjetunionen, og Putin har vist at han er villig til at nå sine mål med anvendelse af samme massive militære midler som tidligere, uden hensyntagen til egne ofre, modpartens ofre, civile ofre og under ufattelig ødelæggelse af de lande han forsøger at undertvinge eller som er blevet bombet for at støtte siddende diktatorer eller indsætte regimer.
Nu er det Ukraine, tidligere var det Aleppo i Syrien som blev massivt bombet, med store civile tab til følge (i 2016, for at støtte Assad), Tjetjenien for at knuse en gryende selvstændighed (i 1990’erne og hovedstaden Grosnyj blev jævnet med jorden af russiske bombardementer i 1999). Polen undgik i 1980 en massiv militær invasion, kun fordi den Moskva-tro, kommunistiske polske general Jaruzelski fra 1981 til 1983 indførte militær undtagelsestilstand, for at bremse den polske fagforening Solidarnosc og den gryende frihedsbevægelse. Det lykkedes som bekendt ikke at knække frie fagforeninger i Polen på den lange bane, og Polen etablerede sig efter 1989 som et demokrati, der idag vil gøre alt i verden for ikke igen at komme under Ruslands dominans. Polen er et af de mest stålsatte medlemmer af NATO, da landet har en århundredelang historie med russiske invasioner.
Før det; Foråret i Prag i 1968, hvor lederen af det daværende Tjekkoslovakiet, Alexander Dubcek, forsøgte at indlede en demokratisering af den kommunistiske lydstat til Moskva. Foråret i Prag medførte en militær invasion fra de kommunistiske østbloklande Polen, Ungarn og Bulgarien samt Rusland, hvor det lykkedes at knuse oprøret og indsætte en Moskva-tro militærregering i Tjekkoslovakiet.
Før Foråret i Prag i 1968 var Opstanden i Bulgarien i oktober – november 1956. Gryende oprør og demonstrationer blev brutalt slået ned af militærstyrker fra Sovjetunionen ledet af Moskva. Da de sovjettiske militærstyrker skød ind i menneskemængderne og dræbte et stort antal demonstranter, udbrød der voldsomme gadekampe, hvor ialt omkring 2.000 mennesker blev dræbt, et meget stort antal tusinde borgere blev såret. 200.000 ungarere flygtede ud af landet. I begyndelsen af 1957 var al politisk opposition i Ungarn blevet knust af de sovjetiske invasionsstyrker som i stort tal blev sendt til landet.
Opstanden i Ungarn i 1956 medførte Moskva’s styrkelse af det militære greb om de samlede østbloklande under Sovjetunionen, og Moskva søgte herefter endnu mere effektivt at undertrykke enhver politisk opposition.
Putin har i adskillige sammenhænge ytret sig om storheden i det tidligere Sovjetunionen; at Sovjetunionens kollaps i 1989 var den ‘største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede.’ Med sine ytringer understreger han i flere sammenhænge sit mål om at ‘genetablere Sovjetunionens tidligere interessesfære med de tidligere østbloklande’ herunder at deres medlemsskab af NATO ikke er disse landes egen afgørelse, men at ‘al NATO militær infrastruktur og våben skal fjernes fra de tidligere østbloklandes geografiske område’. (jvf. Putins 17 punkter i det russiske ultimatum fra december 2021, et par måneder inden Ruslands invasion af Ukraine blev påbegyndt).
Putin’s mål er at rydde alle forhindringer for Ruslands dominans i regionen af vejen. Med alle midler.
Rusland viste i februar 2022 sin vilje til at gå imod al fornuft og iværksætte en storstilet invasion af Ukraine, uanset egne omkostninger, med målet at afskaffe demokratiet i landet og indsætte en Moskva-tro ‘puppet government’ i Kyiv. Vi ved også at Putin fejlkalkulerede adskillige faktorer; fra Ukraines forsvarsvilje til Vestens samlede og massive støtte til Ukraines militære modstand mod invasionen.
Lykkes det Putin at konsolidere sig i store dele af Ukraine (eller skulle han lykkes at erobre hele landet, hvilket med den svigtende amerikanske støtte desværre er en ikke urealistisk mulighed), er der ingen tvivl om at han vil udnytte momentum til at sikre sin interessesfære yderligere.
Rusland har momentum i krigen i Ukraine lige nu, ikke mindst fordi Republikanerne i USA (med Trump i baggrunden) bremser vigtig våbenstøtte til Ukraine, så Ukraine i øjeblikket er i en desperat mangler på ammunition. Ukraines soldater bliver flere steder trængt tilbage på fronten.
Særlig interesse for Putin har de Baltiske lande, som afskærer Rusland fra Østersøen og fra den russiske enklave Kaliningrad, der er den tidligere tyske enklave Østpreussen, der i 1945 i krigens sidste måneder blev erobret af Rusland fra Tyskland. Fremgår tydeligt af kortet nederst.
En invasion af Estland, Letland eller måske mest sandsynligt Lithauen, som grænser op til det isolerede Kaliningrad, vil sikre Rusland uhindret adgang til sin store Østersø flådebase Baltiysk Naval i Kaliningrad og til sine øvrige civile havne. Det er på ingen måde et urealistisk scenarie, og Rusland vil vinde ved forsøget, uanset om det lykkes eller ej.
Gevinsterne ved blot at forsøge en invasion af Lithauen eller et andet baltisk land vil være betragtelige for Rusland. Uanset om en invasion lykkes eller ej, vil alene forsøget kunne medvirke til at skyde en større kile ind imellem NATO-landene, ift. hvor solidarisk vi samlet kan stå overfor Rusland, og i forhold til at støtte de lande Rusland angriber. Støtten fra USA er stadig afgørende, og det vil tage en årrække for Europa at opbygge et tilstrækkeligt stærkt forsvar, selvom viljen hertil i Europa i øjeblikket er meget stor.
Lykkes det at skyde en yderligere kile ind i NATO-landenes, og særligt USA’s støtte til krigen i Ukraine og til yderligere konflikter som Rusland indleder, vil meget være opnået for Rusland. At opnå succes behøver ikke kun at være i form af en fuldbyrdet invasion; kan der slåes revner i NATO-sammenholdet vil en stort gevinst for Rusland være opnået.
Skulle det ligefrem lykkes Rusland at gennemføre en invasion af et eller flere Baltiske lande, vil det være ganske vanskeligt, måske umuligt, for NATO at generobre det tabte. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor USA har bremset støtten til krigen i Europa -allerede inden Trump er landet i det Ovale Værelse i det Hvide Hus.
Alene de store store udfordringer som Ukraine oplever ved fronterne i det østlige Ukraine lige nu, hvor der desperat mangles ammunition til at bremse Ruslands stadige offensiver og fremrykninger, viser hvor store problemer forsvaret af Ukraine har, blot USA bremser sit næste støtteprogram. Udfordringer som i endnu højere grad vil vise sig, skulle nogle af de mindre NATO-lande blive angrebet, og såfremt USA vedbliver at trække støtten til forsvaret af Europa.
Dette er Putin naturligvis yderst bevidst om, og vil med alle midler søge at splitte sammenholdet i NATO.
USA’s støtte kan måske blive yderligere reduceret efter november 2024, hvor Trump har store chancer for at blive USA’s næste præsident. Putin får ikke en bedre allieret i det Hvide Hus end Donald Trump…
2024 bliver i sandhed et afgørende år…
