Både oppositionen og medierne har i lang tid profiteret på gratis at råbe ‘MINK MINK MINK’ og ‘MAGTFULDKOMMENHED’ efter både Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Det er på tide at genkalde sig den borgerlige magtfuldkommenhed, når mediernes hukommelse er så kort…
skrevet af: Peter Gatys Wahlberg
Medierne profiterer på konflikt, modsætninger og fejltrin, og når emnet også gavner politiske modstandere, kan ekkoet fra medier og oppositionspolitikere konstant høres.
De borgerlige partier fandt tidligt omkring minksagens håndtering ud af at blæse fejl der var begået maksimalt op, og de fandt dermed den mukkert, der efter et par år i ørkesløs opposition, kunne slå revner i Mette Frederiksen’s ellers dygtige politiske håndelag, og regeringens i globalt perspektiv yderst vellykkede coronahåndtering.
Medierne bidrog med sædvanlig journalistisk ‘skarpvinkling’ og konfliktsøgning, og til sidst skulle borgerlige politikere blot råbe:
‘MINK MINK MINK’ og ‘MAGTFULDKOMMENHED’
før politikere kunne mærke positive bevægelser i meningsmålingerne, og medierne kunne mærke at clicks, like’s og delinger øgedes, og med dem indtægter til trængte medier…
Så naturligvis er de blevet ved, både opposition og medier, så længe effekten er mærkbar, og dét er den stadig. Og da hukommelsen i den offentlige meningsdannelse er ret kort, er medierne også fortsat med at profitere af konfliktmaksimeringen, og de har ikke fundet anledning til at perspektivere til en borgelig magtfuldkommenhed, hvis seneste grelle eksempel ellers ligger ganske få år tilbage…
Miljøbevidste vælgere, der fulgte den tidligere borgerlige regering under statsminister Lars Løkke Rasmussen, vil tydeligt huske det turbulente og stærkt kritiserede forløb omkring ‘Landbrugspakken’ fra december 2015, som regeringen, bestående af partiet Venstre, indgik med et smalt flertal bestående af Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.
Men for unge vælgere, der ikke husker balladen om Landbrugspakken i 2015, kan det være værd at genkalde sig det stærkt kritiserede forløb, som ledte op til vedtagelsen af Landbrugspakken. Et politisk forlig, som trods løfter om det modsatte, medførte STØRRE udledninger fra landbruget til vores vandløb og havmiljø, end både eksperter, Naturfredningsforeninger og faktisk også EU-kommissionen mente der var mulighed for, uden at skade vandmiljøet.
Det blev efterfølgende vist, at eksperterne havde fuldstændig ret: Landbrugspakken medførte større udledninger fra landbruget, end hvad naturen, vandløbene og havmiljøet kan klare, og langt mere, end den reduktion af udledninger der skal til, for at forbedre vandmiljøet.
Tilliden hos en stor del af de grønne vælgere der husker forløbet, kan ligge på et meget lille sted ift. ‘liberal’ (borgerlig) miljøpolitik. Derfor er det værd at genkalde sig forløbet, som ligger blot få år tilbage, så også unge vælgere kan få lidt nyere historik at navigere efter, i en valgkamp og medievirkelighed, hvor næsten alle partier lyder så grønne, at det kan være svært at kende forskel…
Nedenfor er hovedelementerne i det ‘stunt’ som den daværende borgerlige regering under Lars Løkke Rasmussen udførte, i forbindelse med forhandlingerne om den daværende ‘Landbrugspakke’…:
• Indgåelse af aftaler med forskningsinstitutioner ved danske universiteter, som leverede data, undersøgelser og rapporter til forhandlingerne om ‘Landbrugspakken’, med indbygget ‘mundkurv’, som forbød forskerne og deres institutioner at udtale sig offentligt om de data de havde leveret.
• Den borgerlige regering, fordrejede og misbrugte data fra forskernes undersøgelser, i en grad så forskerne til sidst brød deres kontraktmæssige ‘mundkurv’ og frasagde sig anvendelsen af deres tal og konklusioner, som de borgerlige politikere fordrejede og misbrugte, med et uvederhæftigt ‘alibi’ og oplysninger om, at universitetsrapporterne gav plads til langt større udledninger fra landbruget, end der var dækning for.
• Det var så grelt, så den konservative miljøordfører truede med at trække støtten, til den borgerlige regerings egen ‘Landbrugspakke’ -hvilket dog (naturligvis) ikke skete alligevel.
• Når man taler om ‘magtfuldkommenhed’ og borgerlig ‘miljøpolitik’…
Problemet er, at borgerlige politikere historisk har udvist store vanskeligheder med at skelne ‘miljøpolitik’ fra ‘erhvervsstøttepolitik’…
I øvrigt ‘sjovt’, hvor kort pressens hukommelse er, eller hvor lille viljen til perspektivering er, i debatten om Socialdemokratiets tendens til ‘magtfuldkommenhed’ (som også er reel, men som absolut ikke står alene).
For dét den daværende borgerlige regering præsterede, i optakten til forhandlingerne om ‘Landbrugspakken’ var i dén grad udtryk for galloperende magtfuldkommenhed.
Måske risikoen for ‘magtfuldkommenhed’ er noget der følger med magten, og som er grunden til, at det er vigtigt med demokratiske ‘checks and balances’, en ægte fri og kritisk presse (og ikke en presse der kører ‘kampagner’) og en engageret og indsigtsfuld politisk opposition.
Dét kunne være et interessant perspektiv for pressen at gribe.
Samt en generel bevarelse af proportioner og perspektiv, hos både medier og politikere. Det er nok en anelse for meget at forlange af politiske modstandere midt i en valgkamp, men det burde ikke være for meget at forlange af en uafhængig og kritisk presse…
Desværre kan man diskutere, om ikke medierne, i kampen om at overleve og i ‘segmenteringen’ af nyheder ift. befolkningsgrupper de ønsker at fastholde som ‘kunder i butikken’, i vid udstrækning giver køb på uafhængigheden og til dermed en nøgtern magtkritik med perspektiv.
Selvom partier og politikere flytter sig, mener jeg det ovenfor beskrevne forløb omkring ‘Landbrugspakken’ i 2015, er en yderst relevant perspektivering i forhold til, hvor man sætter sit X som engageret grøn -og måske ung førstegangs- vælger. Et forløb der foregik for ganske få år siden, under statsminister Mette Frederiksens forgænger på posten, der som bekendt hed Lars Løkke Rasmussen.
Jeg håber på et engageret og ordentligyt Folketingsvalg imorgen tirsdag 1. november 2022. Vi skal værne om vores demokratiske værdier.
Link: Analyse i fagbladet Ingeniøren 15. jan 2019, som viser at landbrugets udledninger som følge af ‘Landbrugspakken’ medførte STØRRE udledninger fra landbruget til vores vandløb og havmiljø. Større udledninger end både eksperter, Naturfredningsforeningen og faktisk også EU-kommissionen mente der var mulighed for, uden at skade vandmiljøet, og langt større end nødvendigt for at forbedre det:
https://ing.dk/artikel/saa-kom-beviset-omstridte-landbrugspakke-slaaet-fejl-223285