I den rigeste verden bygger vi fattigt…
af: Peter Gatys Wahlberg, selvstændig arkitekt, in_situ arkitekter maa
I en verden som realiserer et større og større fokus på energieffektivt byggeri, overholdelse af energirammer -og lige om lidt også krav til minimale CO2 aftryk fra byggerier i deres samlede levetid- er det somom vi taber nogle af de kvaliteter i vores byggeri, der tidligere var selvfølgelige.
Ikke fordi energieffektiviteten i sin substans medfører mere monotont byggeri; årsagerne til monotoni og idéfattigdom skal snarere findes i det komplekse krydsfelt hvor økonomi, beslutninger om byggeriets ambitionsniveau, ønsket om at maksimere investeringens afkast og mange andre beslutninger mødes… Men udviklingen de senere år og afviklingen af kvalitet er desværre gået hånd i hånd…
Det drejer sig om tabet af de generelt høje arkitektoniske kvaliteter i dansk byggeri; ikke mindst i det store, brede boligbyggeri i midten af det 20. århundrede, hvor der generelt fandtes en stor variation og oplevelsesrigdom, gode robuste materialer mv. Bygninger og byggerier som gav mere tilbage til de byer og områder de er en del af, end meget byggeri gør idag.
Vi halter ikke bagud ift. energi- og miljøkrav til bygherrer og investorer.
De seneste bygningsreglementer siden BR-95 har hver gang fået skærpet krav til varmetab og bygningens samlede energiforbrug betragteligt. En udvikling der fortsætter.
Udfordringen kan være at udforme kravene mindre rigidt og stadig mere effektivt -og det er ikke nemt.
Den næste store målsætning (som er i fuld gang med at realiseres) er krav til bygningers samlede CO2 aftryk, i et livscyklus perspektiv fra ‘vugge til grav’. Heller ikke nogen lille udfordring, men arbejdet med sammenlignelige CO2 regnskaber er langt og vil kunne implementeres langt hurtigere end det lod til for få år siden.
Heller ingen lille opgave, en hel byggebranche OG lovgivning skal følge med… som forhåbentlig vil give en højere bevidsthed både hos beslutningstagere og bruger, så bygherrer og investorer i langt mindre grad kan slippe afsted med, rent ud sagt, at bygge elendigt byggeri.
Det er et paradoks, at al denne fokus på energieffektivitet, energirammer, CO2 aftryk og lavere driftsomkostninger i byggeriet, samtidig har flyttet fokus fra krav til bygningernes udtryk, materialer, variation, oplevelser og sammenhæng med den by (eller de områder) ethvert byggeri er en del af…
Arkitektoniske kvaliteter der tidligere var en selvfølge, selv i ‘almindeligt’ byggeri…
Det går jo (næsten) altid godt i ‘den øverste ende’ -i den del af byggeriet hvor midlerne er rigelige, hvor arkitektonisk finesse og udtryk også er en salgsparameter. Her er innovation, oplevelse og arkitektonisk kvalitet og vi ser fantastiske byggerier. Kvaliteter, der med talent også KAN finde vej til billigere byggerier, men det er naturligvis en større udfordring.
I den nedre trediedel af byggeriet (eller mere -og tendensen sniger sig desværre støt og roligt ‘opad’) er det somom det store flertal af byggerier udformes efter samme bevidstløse skabelon: byg billigst muligt og sælg / lej dyrest muligt. Og med det massive pres på byerne, kan stort set alt sælges / lejes ud…
I en tid hvor vi som samfund aldrig har været rigere, og hvor gevinsterne for bygherrer og investorer (særligt for den mere spekulative del af dem) sandsynligvis sjældent har været større… ja, der bygger vi fattigere end vi har gjort i mange mange årtier.
Jeg er overbevist om, at langt de fleste af disse byggerier overholder isoleringskrav, lavt energiforbrug og samlede energirammer (selvom der er gode muligheder ift. at snyde på vægtskålen, grundet reduceret byggesagsbehandling og ingen tilsyn fra kommunerne som følge af besparelser og ‘effektivisering’).
Men det er fattige byggerier, der giver minimale oplevelser til deres beboere, og som giver ingenting tilbage til de byer de ligger i. Som er udformet ud fra samme bevidstløse skabelon: byg billigst muligt; skrab mest mulig variation, oplevelse og arkitektonisk kvalitet væk -for dét som står tilbage kan jo sælges og lejes ud alligevel, og så bliver fortjenesten så meget desto større.
Så slemt står det faktisk til i dagens byggeri ift. arkitektonisk kvalitet. Og det er ikke kun den billigste trediedel af byggeriet (hvilket stadig ville være alt for meget). Det er snarere op imod halvdelen af nye byggerier (min egen helt uvidenskabelige, men dog engagerede, iagttagelse) som simpelthen er for ringe i arkitektonisk forstand.
Resultatet er dybt uinspirerende byggerier, døde nye bydele og et stort tab af de bygningsmæssige kvaliteter, som vi i Danmark igennem forrige århundrede blev bredt anerkendt for at udvikle…
Så udover de mange tiltag som rent faktisk udvikles og implementeres i byggeriet ift. lavere energi- og ressourceforbrug, samt lige om lidt også minimale CO2 aftryk, ja så har vi brug for noget vi kan kalde en bevidst og samlet ARKITEKTURPOLITIK. Altså bevidst stillingtagen, og krav, til byggeriers arkitektoniske udformning, variation og oplevelse, inspirerende oplevelser og samspil med de bydele og områder bygningerne bliver en del af.
Få kommuner har allerede formuleret arkitektoniske retningslinier eller en egentlig arkitekturpolitik, enten det er for særlige bydele eller hele kommunen.
Udfordringen er, at det er et komplekst felt af mange interessenter og mange beslutninger, fra overordnet planlægning til omhu i materialevalg og udformning af detaljer i det enkelte byggeri. Det vanskelige er at udforme kravene mindre rigidt, med mulighed for udvikling og innovation, og samtidig så klare at der skabes bydele og byområder med helhed og karakter. Ikke nemt.
Det er dog muligt, og visse byer gør det som nævnt godt. Men der er ALT for langt imellem de gode eksempler på bevidst arkitektonisk holdning i planlægningen. Og imens opføres titusindvis af helt ideforladte byggerier over hele landet…
Arkitektonisk kvalitet i planlægning og praksis er en hjertesag for de fleste arkitekter -og vi må kæmpe for, at det også bliver det hos øvrige beslutningstagere, politikere og offentlige forvaltninger. Det vil kræve, at langt flere politiske partier får øjnene op for behovet, og formulerer deres egen arkitekturpolitik, som vi vælgere også kan lægge til grund for vores valg.
Vi er i det ringeste byggeri godt igang med at gentage det voldsomme spekulationsbyggeri, som den industrielle revolution og massetilstrømningen til byerne og arbejdspladserne medførte… naturligvis i en mere moderne udgave -men mangelen på oplevelse, monotonien og de alt for tætte gårdrum med mangel på dagslys er absolut sammenlignelige, når man sammenligner det ringeste med det bedste vi kan præstere.
Godt behøver ikke at være dyrt -det skal blot udformes talentfuldt.
