At være perfekt uperfekt og følge sin dagsform ❤️
Dét er et godt budskab, som er et omdrejningspunkt i min gode ven Malene Strandkvist’s blogindlæg om at løbe, og som jeg fuldstændig kunne genkende og relatere til fra mine egne år i løb ❤️👍
Det inspirerede mig til at give mine egne erfaringer fra mit løb videre -om at løbe fra sine problemer 😉
(link til Malenes blogindlæg nederst efter artiklen)
I mine aktive løbe-år (fra jeg var ca 20 til 35) løb jeg selv rigtig meget, ofte, spredt ud over ugen. Gerne sent om aftenen, hvor jeg havde Søerne i København næsten for mig selv -jeg brugte det at løbe til afstresning og kontemplation, til at gå ud af tankerne og ind i kroppen. Blive udelukkende åndedræt, hjerteslag, muskler, bevægelse, sko mod underlag, luften, vejret, temperaturen, søerne, byen… ❤️
Jeg har ALDRIG taget tid på mit løb. ALTID kun fulgt dagsformen. 🙂 👍
At løbe kan jo være en ideel øvelse i at komme i kontakt med sig selv. På alle planer. Fordi det i sin kerne handler om at gå ind i sig selv, ind i kroppen. Og man kan bruge det til at øve sig i, ikke også på DETTE område at måle sig med omverdenens syn på en selv (her: at løbe) 😉
For det er der nok mange som har svært ved. At løbe er en god øvelse i at blive sig selv, og opleve at dét rummer sin egen belønning! ❤️
Nogle tip på vejen mod at kunne lytte til dig selv, blive bedre til det:
1) Læg uret til side. Mærk efter hvordan du har det, inden og ved starten af din løbetur. Hvordan dine tanker, følelser og krop har det. Hvad trænger du til?
2) Løb efter hvad du har lyst til. Der er ingen rigtig måde! Der er kun DIN måde! 😉❤️👍
• Er du træt, kan du have lyst til et roligt, kortere løb, hvor du nyder roen. Eller du kan have lyst til at ‘komme op i gear’ -dét kan en løbetur også bruges til 😉
• Er du frustreret over noget, kan du have lyst til ‘at fyre den af’ og komme af med vreden, frustrationerne, aggressionerne. Eller du kan have mest brug for en rolig løbetur, i kontrast til en frustrerende dag. Du bestemmer selv!
• Er du i en helt perfekt ‘mode’ til at yde en toppræstation? (din EGEN toppræstation! -ikke målt med et ur 🤓) så kan du forberede dig mentalt inden du begynder din løbetur. ‘Tune’ al din opmærksomhed ind på din krop, hvordan den føles, hvad du har lyst til. Kort tur / lang tur. Mens du løber, vurderer du din energi, doserer den bevidst, afmåler den i forhold til løbeturens længde, din krops ændringer undervejs. Hele tiden have opmærksomhed på dit åndedræt, hjerteslag, din energi, hvor langt du har løbet, hvor langt du har tilbage… vil du ‘spare’ lidt energi til en slutspurt, eller holde en højere jævn hastighed. Mærke trætheden i benene. Bliver de tunge eller er de stadig fulde af energi? Mærke dit åndedræt. Er der mere tilbage, eller er du ved at ramme din egen mur. Under hele løbeturen docerer du tempo i forhold til din energi, din vejrtrækning, trætheden og hvor langt du har tilbage. Belønningen er, at det er SKØNT fuldstændig at blive ét med din krop, skønt at lade tanker og følelser ligge derhjemme. Indimellem kan du være heldig, når alle forhold er rigtige, at ‘komme i flow’… det er en helt vidunderlig tilstand, hvor du bliver ét med det du gør, bliver ét med at løbe, og der er intet andet i din bevidsthed. Du ER dit løb, intet andet… 🥰
3) Du kan i praksis ‘løbe fra dine problemer’ -og det er HELT i orden! 💕❤️👌
Løb (og fysisk aktivitet) er noget af det mest afstressende der findes. Løb har yderst gavnlig effekt på depressioner. Løb kan give dig ny energi hvis du har været ‘nede i et hul’ hele dagen… og en løbetur kan under alle omstændigheder befri dig for dine tanker og følelser, hvis du tillader dig at lægge dem derhjemme når du tager dine løbesko på. Og du kan øve dig på det, ved at mærke hvordan din krop har det, og sige til dig selv, at det er HELT I ORDEN kun at mærke din krop, og lade tanker og følelser ligge -bare lige mens du løber.
Giv dig selv fri fra dine tanker og følelser!
Gå fuldstændig ind i dig selv og din krop, bare mens du løber… ❤️
(Det er også OK at tage tankerne med på løbetur, hvis ikke du kan slippe dem helt… så kan du måske bruge løbeturen til at mærke, hvad det gør ved dine tanker, når kroppen arbejdet, åndedrættet bliver presset, musklerne bliver trætte… måske slipper du tankerne undervejs, eller du mærker noget andet… 😉)
4) Alt hvad du gør er HELT OK! ❤️
Der er ingen patentopskrift. Der er kun DIN måde, og du kan bruge det til at lære dig selv at kende. OG finde nye styrker du måske ikke vidste du havde. Hvis du følger din egen måde, er chancen for at du bevarer glæden ved løb størst, det er jeg overbevist om! 😊
5) Vær tålmodig med dig selv. Mål dig ikke mod andre. Du er lige præcis dér hvor du er, og det er OK! ❤️
Brug løbeturen som dit eget lille frirum, hvor du bliver fri af andres forventninger. Fri af dine egne forventninger til dig selv. Slå ikke dig selv i hovedet med noget. Du er hvor du er, det er helt OK, og du kan tage skridt (og løbeskridt) i dén retning du ønsker.
Bare du ikke stiller for store forventninger til dig selv, målt med en for stor målestok, eller med andres målestok, eller med reklamers målestok, eller samfundets målestok. Du er hvor du er, det er OK, og du bestemmer selv hvilken vej du vil gå (eller løbe! 😃), hvor hurtigtvoksende, hvor hårdt det skal være, hvor langt, hvor ofte. Det er din krop, din anstrengelse, din nydelse, dine mål. Du må naturligvis godt udfordre dig selv, af LYST 😉
Du er dig! ❤️
6) Hvis ikke du måler dig med andres målestok, men med din egen, og hvis du kan lade være med at slå dig selv i hovedet og bebrejde dig selv at du ikke er nået længere, er bedre, hurtigere eller andet…. Ja, så er det min egen konkrete erfaring, at du faktisk med tiden vil nå længere, vil blive bedre, lettere vil nå dine mål og drømme…. både indenfor dit løb, men nok også indenfor andre af livets områder. DERFOR kan løb være så god en øvelse i, at LYTTE TIL DIG SELV, og mærke efter hvordan DU har det. Og derigennem finde ud af hvem du er ❤️😉
7) HVIS du har lyst til at tage tid på dit løb er DET jo også OK 😃 Du bestemmer jo nemlig selv! 😄
Men jeg har aldrig selv taget tid, og i de 15 år jeg løb ofte (3-4 gange om ugen -fordi jeg havde lyst! 🙃) kom jeg faktisk i rigtig god form, kunne uden problemer løbe 11 km når jeg var i dét humør (2 x rundt om alle Søerne i København).
Oftest løb jeg rundt om 2-3 søer, en 3-4 km, sjældnere rundt om alle Søerne (5,5 km) og jeg lyttede ALTID til hvordan jeg havde det lige dén dag (oftest aften) og tilpassede mit løb til dét, om jeg havde lyst til at presse mig selv, nyde en mere stille tur, give den gas i en slutspurt (det gjorde jeg oftest) eller holde et mere jævnt højt tempo.
Alt dét var naturligvis efter flere års jævnligt løb. 👍
8) Begynd langsomt, lyt til dig selv, pres dig ikke for meget. Mål dig ikke med hvad du synes du BURDE kunne løbe, eller hvad andre mener du burde kunne løbe!
Men mærk efter hvad du rent faktisk KAN løbe!
Acceptér hvor du er! ☺️ Det er nemlig HELT OK! 😊❤️👌 Og byg så stille og roligt og tålmodigt og kærligt og accepterende videre derfra ❤️
Held og lykke med at finde din helt egen løbestil, din helt egen måde at nyde dit løb på! 😉 Jeg håber mine tanker kan inspirere dig til at finde den måde at bevæge dig på, som gør DIG glad! ❤️❤️❤️
(…og PST: det er også helt OK hvis du finder ud af, at løb ikke er dig! 😅 Vi er alle forskellige, og man skal finde dét som gør én glad 😉 Det føles godt at bruge sin krop. Min erfaring er, at folk, der synes det er kedeligt at løbe, ofte er glade for at svømme -noget jeg selv synes er mega kedeligt! 🙃)
link til Malenes blogindlæg: https://undren.dk/2021/03/12/jeg-er-uperfekt-perfekt-og-foelger-dagsformen/?fbclid=IwAR1t8To2k1O3ZSRcLi2nH05X5uSc1GpfzSSgaSYff2RRYkaq6fve_EnV_sk