Theresa Scavenius er en blandt flere politikere, der i disse år ‘parti-shopper’, dvs. hopper imellem partier. Efter nogle år i Radikale og Alternativet, hvor hun stillede op til henholdsvis næstformandsposten og formandsposten uden held, vælger hun nu at forsøge sig med sit eget klimaparti: MOMENTUM.
Theresa Scavenius hævder i forbindelse med stiftelse af det nye parti MOMENTUM, at hun ligger midt i det politiske spektrum. Men efter at have fulgt hende de senere år, og ikke mindst hendes valgoplæg til formandsposten i Alternativet, vil jeg snarere betegne hendes tilgang til politik, og ikke mindst klima- og miljøpolitik, som radikal aktivistisk.
Med ‘radikal’ tænker jeg ikke på partiet De Radikale, men på at hun er parat til at hive yderst radikale værktøjer op af værktøjskassen, for at banke klimapolitikken hen, hvor HUN synes den bør være… Det bliver da også hjørnestenen i det nye parti MOMENTUM, som ifølge Theresa Scavenius skal bruge 70% af sin tid på miljø- og klimapolitikken.
Som med alle politiske partier er det dog ikke uvæsentligt hvor man lægger sig holdningsmæssigt i de andre store værdimæssige samfundsspørgsmål.
Alternativet viste sig således at have dybe rødder i Det Radikale Venstre, hvor stifteren Uffe Elbæk gjorde sine indledende politiske erfaringer, og her særligt i forhold til Radikales (økonomisk) liberale grundværdier. I en grad, så ledelsen i Alternativet ved FV2019 viste sig at få røde (eller snarere blå!) knopper, ved tanken om at pege på Mette Frederiksen som statsminister.
Alternativet ville således hellere risikere 4 år mere med en kulsort borgerligt-liberal, national-konservativ regering med dengang Lars Løkke som statsminister. I Europaparlamentsvalget støttede Å den liberale ALDE blok, således at de stemmer som blev ‘spildt’ på Alternativet i EP2019 valget (da Å ikke opnåede stemmer til en egen plads i parlamentet), de stemmer tilfaldt de blå liberale partier i Europaparlamentet. Som udover danske Venstre også tæller bl.a. Liberal Alliance! Udover de mange liberale og ultra-liberalistiske partier i øvrige europæiske lande…
Der er ingen tvivl om at denne viden var ukendt for mange af Alternativets kernevælgere, der indtil valgene i 2019 betragtede Å som tilhørende den rød-grønne blok. Personligt tror jeg, at den rodfæstede uvilje hos Uffe Elbæk og den øvrige ledelse i Å mod at pege på Mette Frederiksen som statsminister, og dermed vedkende sig sine naturlige politiske venner og alliancepartnere, var en væsentlig årsag til Alternativets fald fra tinderne.
Uffe’s sololøb: ‘Uffe for president’ blev kort sagt gennemskuet af vælgerne.
Vil Theresa Scavenius have tage disse erfaringer med sig i sin politiske rygsæk? Vil hun vise mere samlende evner som partileder…?
Det er svært at vurdere ud fra hendes hidtidige politiske ‘track-record’, der i udpræget grad viser en teknokrat, en naturvidenskabeligt funderet politiker, med vilje og ambitioner om at være en radikal og kompromisløs stemme i Folketinget for klima- og miljøpolitikken -som hun selv ser nødvendigheden.
Det er absolut muligt, at der er (tilstrækkeligt mange) vælgere der vil sætte X ved en radikal og aktivistisk miljøpolitik, sætte X ved et miljø- og klimapolitisk protestparti, som vil forsøge at trække de andre partier i retning af den mest vidtgående og radikale miljøpolitik.
Men erfaringerne fra Alternativets fald fra tinderne og tabet af de 9 mandater partiet opnåede ved FV2015 viser, at det kan være farligt for et parti at glemme de andre politikområder, eller tro at vælgerne ikke tillægger den økonomiske politik eller socialpolitikken betydning -selv for et parti som primært profilerer sig som et miljø-protestparti.
Hvilken statsminister vil MOMENTUM pege på?
Dét spørgsmål vil blive ét blandt flere afgørende for partiets succes.
Theresa Scavenius har indtil nu primært vist sig som en ‘hardliner’ på miljøområdet, med den grundholdning at de øvrige partier, Alternativet inclusive, førte og fører en alt for sløv og langsom miljø- og klimapolitik, der langt fra er radikal, vidtgående, effektiv og hurtig nok.
Men vil hun have de samlende egenskaber der er en forudsætning for en god partileder? I det mindste på de indre linier…? Som kan samle de ofte modsatrettede holdninger i et parti i et fælles projekt og en fælles retning?
Der er ingen tvivl om, at der udadtil hos vælgerne, særligt hos de mange nye, unge vælgere som skal stemme for første gang ved næste Folketingsvalg og senest i 2023 samt de øvrige ‘millennials’, vil være en stor tiltrækningskraft i et radikalt klima- og miljø-protestparti.
De store spørgsmål for MOMENTUM bliver, om Theresa Scavenius har evnerne som partileder, har evnerne til at samle dygtige folk bag sig, begejstre en medlemsskare og samle et parti til at arbejde effektiv mod et fælles mål. Samt om hun kan kommunikere dette effektivt ud i medierne.
Dernæst om MOMENTUM vil kunne samle de nødvendige godt 20.000 vælgererklæringer inden næste Folketingsvalg.
Og endelig, om MOMENTUM vil formulere et samlet partiprogram der tiltaler et tilstrækkeligt stort vælgersegment til, at partiet ved næste valg kommer over spærregrænsen, eller om vælgerne inden valget føler en stor risiko for, at deres stemmer ender som stemmespild og dermed som tillægsmandater hos nogle af de partier de IKKE har ønsket at støtte…
Kan Theresa Scavenius samle et parti, primært på de indre linier?
Mindre væsentligt er det dog at samle på de ydre linier, imellem flere partier. For den politiske historie rummer en række eksempler på, at det kan være en succesfuld platform at splitte vælgerne i mere eller mindre radikale holdninger.
Er Theresa Scavenius en spreder eller en samler…?
(link til kort omtale af det nye parti MOMENTUM og Theresa Scavenius i Altinget 07.03.2021)
https://www.altinget.dk/artikel/theresa-scavenius-starter-nyt-groent-parti