Inspireret af en disskussion i februar 2021 i facebookgruppen ‘Arkitekturoprøret’ (som viser eksempler fra hele landet på monotont, spekulativt kassebyggeri) skrev jeg følgende indlæg om byggeriets kompleksistet og de faktorer som betyder noget i forhold til at udvikle ‘bedre, billigere, bæredygtigt byggeri’.
Byggeri er komplekst. Kvaliteten af et byggeri er afhængig af mange faktorer. Først og sidst af bygherrens ambitioner og pengepung, men også en række øvrige faktorer…Arkitekten sidder sjældent på pengekassen, men betales som andre af bygherren…
Trist at nogle arkitekter ønsker at medvirke til det mest spekulative og monotone kassebyggeri vi ser i øjeblikket… for enig, det er der ALT for meget af!
Der er rigtigt mange penge at tjene på byggeri i disse år! Det er somom ikke så få investorer og developere og bygherrer tænker:
‘Jo mere simpelt og skrabet byggeri vi opfører, desto mere kan vi tjene. For skidtet kan jo sælges eller lejes ud under alle omstændigheder’…
Flere faktorer har betydning for kvaliteten af byggeriet.
Udover (de svingende) ambitioner hos bygherrer og developere, kan kommuner også stille krav til arkitektonisk kvalitet. Det kræver et langsigtet og strategisk arbejde med at formulere en bevidst arkitekturpolitik i de enkelte kommuner, samt at opbygge procedurer og redskaber til at sikre arkitekturpolitikkens opfyldelse i lokalplaner og i de enkelte godkendte byggerier.
Få kommuner har en vedtaget arkitekturpolitik, som rækker udover de mange mange tekniske og bygningsfysiske krav, der allerede idag stilles iht. gældende bygningsreglementer.
Jeg er overbevist om, at de fleste arkitekter meget gerne vil bidrage til mere inspirerende og oplevelsesrige byggerier -men arkitekter sidder som nævnt yderst sjældent på pengekassen.
Trist dog, når visse arkitekter medvirker til det allermest spekulative byggeri.
Der har dog ikke nødvendigvis været arkitekter involveret i alt (selvom det jo er et velkendt trick at kunne skrive et arkitektnavn på projektmaterialet).
Men er vi parate til at betale mere?
En del oplevelsesrige og inspirerende detaljer behøver dog ikke at medføre dyrere byggeri. Hvis der skabes en kultur i byggeriet -fra investorer, developere og bygherrer- til at arkitektonisk kvalitet og spændende, oplevelsesrige byggerier er værd at ‘konkurrere’ om. Hjulpet på vej af krav til oplevelsesrige byggerier fra kommunerne -en arkitekturpolitik- så kan vi godt gøre det bedre, uden at det nødvendigvis behøver blive dyrere.
Bedre, billigere og bæredygtigt byggeri er ikke nemt at opnå. Men heller ikke umuligt.
Det kræver en bevidst og langsigtet indsats fra involverede parter; kommuner, bygherrer (offentlige og private) samt investorer og developere. Og en erkendelse af, at lige præcis indenfor byggeriet, er de rene rå markedskræfter dårlige til at give bedre kvalitet. (Bortset fra til de få virkelig rige). Gode og oplevelsesrige byggeriet til flertallet kræver en bevidst arkitekturpolitik.
Kvalitet indenfor byggeriet kommer ikke af sig selv…