US democrats primary – er amerikanerne klar til revolution?

ill: NBC news

Kampen om at finde Demokraternes præsidentkandidat er i fuld gang, der har været afholdt primærvalg i 2 ud af 50 stater og demokraternes 9. primærvalgsdebat i Nevada er netop afholdt. Den gav knap 2 timers intens, hård og kvalificeret debat. Man mærker at konkurrencen skærpes! 6 kvalificerede kanditater, som hver burde have deres eget part! (det ville de have i Danmark, hvor vi ved sidste folketingsvalg havde 13 partier..)

Men i USA findes kun RØD og BLÅ…

Der er tæt løb mellem Bernie Sanders og Pete Buttigieg efter de første to valg, men MEGET kan endnu ske i det demokratiske primærvalg. Stater med sorte / latino vælgere endnu ikke har stemt, og de nu 6 demokratiske kandidater har meget forskelligt fat her! Biden ligger eksempelvis pt. næstsidst, men står stærkt hos netop sorte / latino vælgere.

Der er mange ligheder imellem kandidaternes grundholdninger, men indenfor særlige områder også store forskelle. Størst forskelle især ift. hvor drastiske modeller for ‘healthcare for all’ de enkelte kandidater ønsker: fra en fortsættelse og styrkelse af ‘Obamacare’ til en udbygning af offentligt tilbud ved siden af eksisterende private forsikringsordninger, til et samlet offentligt tilbud, som vi kender det fra Europa, Canada, Australien og New Zeeland. Er amerikanerne klar til radikale løsninger? Hvilken demokratisk kandidat vil stå stærkest overfor Trump, og hans hard-core ‘pro-life’ og ‘pro-guns’ tilhængere?

Det amerikanske demokratiske primærvalg mangler ikke spænding i 2020, og alle 6 kandidater er kvalificerede. De tiltrækker blot meget forskellige vælgere. GODT vi i DK ikke kun skal vælge mellem BLÅ og RØD – det gør det politiske spektrum snævert to-dimensionalt!

Interessante resultater i de første Demokratiske primærvalg i Iowa og New Hampshire:

‘POPULAR VOTES’ / stemmer. 1. Sanders flest, dernæst 2. Buttigieg, 3. Warren, 4. Biden og 5. Klobuchar

kilde: realclearpolitics.com

‘DELEGATES’: 1. Buttigieg, 2. Sanders, 3. Warren, 4. Klobuchar, 5. Biden

kilde: realclearpolitics.com

‘EARLY POLL’ ift. Demokraternes kandidater op imod Trump.

kilde: realclearpolitics.com

(OBS: naturligvis STOR usikkerhed! DOG interessant at eneste kandidat, som i begge meningsmålinger pt. ville slå Trump, er Bernie Sanders 😉 Biden står dog stærkest overfor Trump i ABC/Washington Post meningsmåling…)

Men men men, meget skal endnu afgøres og Demokraternes primærvalg er endnu i en meget tidlig fase: Vi er klogere efter 3. marts: SUPER TUESDAY hvor 15 stater har deres Demokratiske primærvalg. Og stadig vil der efter ‘super tuesday’ mangle vigtige stater, ikke mindst svingstaterne: Arizona, Florida, Nebraska, Pennsylvania og Wisconsin…

Det er også vigtigt at bemærke, at Trump’s og Republikanernes valgkampagne slet ikke er begyndt endnu. Der er ikke spænding om udfaldet af de republikanske primærvalg; Trump er den sikre kandidat. Så Republikanerne gemmer kampagnekrudtet og kampagnepengene til den egentlige præsidentvalgkamp op til US præsidentvalget i november 2020.

Med tæt på ‘close race’ på nuværende tidspunkt, kan vi forvente at Trump og Republikanerne vil bruge ALLE midler for at vinde valget og puste til frygten hos de republikanske kernevælgere. PRO-LIFE, GUNCONTROL, IMMIGRANTS, AMERICA FIRST og benægtelse af udfordringerne om ENVIRONMENT og CLIMATE vil være centrale emner for republikanske vælgere.

Lige nu, vurderer jeg at Trump har størst chance for at vinde valget til november, og få sin anden runde i Det Hvide Hus…

Hvilken af de demokratiske kandidater vil bedst kunne stå op imod Trump i en beskidt valgkamp og flytte svingvælgere fra at stemme på Trump (igen) til at stemme den Demokratiske præsidentkandidat ind i THE WHITE HOUSE?

Dét vil i høj grad afhænge af, om demokraterne vælger den bedste kandidat til at samle landet.

Vi er mange som stadig husker meningsmålingerne ved sidste præsidentvalg i 2016: I primærvalget vurderede alle Trump til at være helt uden chancer for at blive Republikanernes kandidat. Helt op til valgdagen stod Hillary Clinton til at vinde selve valget. Populistiske kandidater som Trump har en tendens til at øge usikkerheden i meningsmålinger, muligvis fordi ikke alle svarer ærligt og fordi mange nok beslutter sig i selve valgøjeblikket…

Det amerikanske præsidentvalg 2020 bliver uhyggeligt spændende og yderst uforudsigeligt!

(se den 9. demokratiske TV debat i Nevada 19.02.2020 fra NBC på nedenstående link)

Published by wahlberg

politik / samfund / bæredygtighed

Join the Conversation

1 Comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *