KLIMASKAM ELLER AFGIFTER? – VEJE TIL EN KLIMAHANDLINGSPLAN

Efter Klimalovens brede vedtagelse i Folketinget, med 167 mandater ‘for’ ud af 179 mulige, kan man forudse større uenigheder i forhold til, hvordan VEJEN mod målet om 70% reduktion i CO2 i 2030 skal udformes. Her forudser jeg, at enigheden imellem Folketingets partier i stor udstrækning vil høre op, særligt imellem højre og venstre side i Folketinget, men muligvis også internt i rød-grøn blok.

Som jeg skrev om i valgkampen, håber jeg på vilje til brede kompromis’er, i det mindste imellem de rød-grønne, men helst endnu bredere. Vigtige grundprincipper for hvordan vi opnår Danmarks ambitiøse delmål i 2030 skal drøftes. På den ene side tror jeg ikke, at frivillighed alene, uden pålægning af klimaafgifter til erhvervslivet (som den borgerlige side må forventes at slå til lyd for) vil bringe os i mål med 70% reduktion af CO2 i 2030. Jeg tror heller ikke så meget på den ‘udskamnings strategi’ som særligt Alternativet har slået til lyd for, hvor det er skamfuldt og skyldbetynget, hvis vi ikke som enkeltindivider overskuer og foretager klimavenlige valg i alle vores aktiviteter. OG som, paradoksalt og sigende nok, ikke engang Alternativets egne folketingsmedlemmer kunne efterleve, tværtimod: tanken om at vi alle eksempelvis kun bør foretage maksimalt 1 flyrejse pr. år, helst tage toget på ferie, og den slags puritansk tankegang, var jo meget langt fra virkeligheden i Å.

SELVFØLGELIG skal vi alle få en bevidsthed om vores egen individuelle adfærd, og de muligheder vi hver især har for at foretage klimavenlige valg. På den længere bane CO2 neutrale valg. Men vores klimavenlige valg skal foretages på baggrund af VIDEN om de komplekse sammenhænge, for varers samlede CO2 belastning fra produktion, transport, salg, forbrug og bortskaffelse, som er en langt mere kompleks viden, end de fleste af os forbrugere kan overskue. For at flytte udviklingen er vi nødt til at spille på alle tangenter: individuelle adfærdsændringer OG offentlig regulering og forskning OG private initiativer i virksomheder, på baggrund af vores nationale målsætninger, klimalov, klimahandlingsplan og opfølgende lovgivning og initiativer.

Jeg tror meget lidt på puritanisme som styringsredskab i vores moderne samfund, det kan yderst let kamme over i  ‘holdningstyranni’ / ‘tankepoliti’ / ‘skamfuld adfærd’ osv osv. Skyld og skam florerede bl.a. i de mørkeste kristne samfund for 100-200 år siden, og kendes desværre stadig i forskellige miljøer. Jeg mener ikke de hører hjemme i et moderne samfund.

De bedste og mest effektive styringsredskaber, som bevarer frie valg i et moderne samfund, hedder økonomisk regulering via afgifter på miljø- og klimabelastende forbrug af råstoffer, produkter og aktiviteter. Med flybranchen som eksempel, må vi hurtigst muligt indføre væsentlige flyafgifter og udtænke en model, så privatpersoner og virksomheder kan prioritere selv ift. hvordan de vil leve deres liv og drive deres virksomhed. Mange virksomheder er jo afhængige af mødeaktiviteter på den anden side af jorden, og dét har vi ingen gavn af at bremse ‘overnight’. Men flyrejser skal pålægges en betydelig afgift, der kan bruges til forskning og boost af klimavenlige flyteknologier (de kommer!) så kan vi regulere omfanget, købe klima- og CO2 kompenserende tiltag (IKKE kvoter i fattige lande!), planting af mere skov og regnskov, CO2 opsugende teknologier, opførelse af flere vindmøller og anden ikke-fossil energiteknologi som vil fjerne yderligere fossil energiforbrug og udvindelse. Vindenergi der kan benyttes til at oplade batterier til den forhåbentlige eksplosive stigning i el-køretøjer, der vil komme som følge af en markant afgiftsnedsættelse på el-biler, lastbiler og busser, og en fastholdelse af den høje registreringsafgift (kan omdøbes til klimaafgift) på fossil-drevne køretøjer. Roadpricing. Den slags. 🙂

Der sker noget i erhvervslivet. COOP har vedtaget en strategi som går langt videre end Danmarks ambition og klimalov som pålægger os en 30% reduktion af CO2 i 2030. COOP vil reducere egen CO2 belastning med 75% allerede i 2025 og vil i 2030 have en klimapositiv drift! Fordi de kan, og fordi COOP er en enklere skude at dreje en hele Danmark. SAS har vedtaget en strategi om at være verdens mest klimavenlige flyselskab, de vil støtte forskning i el-fly mv. Jeg troede ikke el-fly var mulige, da jeg første gang hørte om dem. Men el-fly kommer snart til kortere distancer, indenrigs ruter, derefter til længere ruter. Interkontinentale el-fly nok er længere ude i fremtiden. I mellemtiden må vi udvikle hybride løsninger for at mindske flybranchens CO2 belastning. Hele tiden med samlet CO2 neutralitet i 2050 for øje!

Der forskes ‘elektro-fuel’ som ‘indfanger CO2’ fra afbrænding af biomasse… kombineret med andre teknologier, der i vid udstrækning skal bruge vedvarende strøm, for at være klimanetural. Vildt, men der er en stor udvikling igang. Jeg tror naturligvis ikke vi kan fortsætte stigningen i flytrafikken i et omfang som hidtil, men vi kan heller ikke stoppe verdens flytrafik i morgen. Vi må som samfund (og flybranchen må selv) udvikle strategier mod en samlet klimaneutralitet. Umiddelbart kan vi pålægge flyrejser substantielle klimaafgifter, hvor indtægterne kan bruges til den nødvendige forskning og udvikling af klimaventlige teknologier og alternativer. Eksempelvis et europæisk højhastigheds tognet, som kan erstatte en stor del af flyrejser på det europæiske kontinent. Som kan bruges til at optimere produktion og anvendelsmuligheder for ‘elektro fuel’ som brændstof til fly, skibe, lastbiler mv. Selvfølgelig skal vi have nogle radikale tiltag for at komme i mål med 70% reduktion af CO2. Men vi skal bevare friheden til at vælge, ved at vi som individer og virksomheder prioriterer ift. egen økonomi. Omfang og adfærd skal reguleres med afgifter på CO2 belastende aktiviteter som kan bruges til den nødvendige forskning og CO2 kompenserende tiltag, plantning af mere skov, energiafgrøder der opsuger CO2 og andre teknologier og bioteknologier der kan opsuge og binde CO2. Og helt nye tiltag vi ikke kender idag.

Målet er jo at hver sektor bliver CO2 neutral i 2050, og meget gerne før. Hver sektor skal udvikle teknologier, produktion, genanvendelse og måder at fremme klimavenlig adfærd. Suppleret med statsstøttet forskning og regulering, som vil vise nye intelligente veje, udvikle nye teknologier og fremme klimavenlig adfærd på tværs af sektorer…

Med flybranchen som eksempel, som er et godt eksempel fordi branchen er omfattende, vi er i stor udstrækning afhængig af en vis mængde flytrafik i erhvervsliv og organisationer, og det er fortsat sund for os som individer at komme ud og opleve verden for at få et globalt udsyn. Man skal dertil ikke være blind for, at flybranchen har brug for et hurtigt ‘teknisk fix’ der kan dulme vores dårlige samvittighed og muliggøre at vi fortsætter med at flyve som hidtil…! Hvilket vi åbenlyst ikke kan gøre, så længe flytrafikken bidrager med så stort et CO2 aftryk. Jeg spår at der er et stykke vej endnu for kommerciel anvendelse af ‘elektro fuel’, som et mere klimavenligt flybrændstof. Og det er så HER at Folketinget må udstikke krav og regulere CO2 belastende flyadfærd med afgifter, bruge indtægterne til at prioritere og booste forskning i flybranchen og øvrige sektorer. Frivillighed i ervhervslivet har ofte vist sig at være en sovepude og nærmest garant for at der ikke kommer turbo på en nødvendig udvikling. Så offentlig regulering og afgifter er nødvendig, så hver branche blive motiveret til at udvikle strategier for, hvordan de hver især kan blive CO2 neutrale iht. Parisaftalens mål og delmål…

Mennesker har altid haft godt af udsyn og perspektiv, og jeg tror ikke det er en farbar vej i vores moderne samfund, at bruge ‘skyld og skam’ som styringsredskab. Vi har som mennesker lyst til, billedligt talt ‘at flyve ud og opleve verden’. Vi skal nu lære at flyve på klimavenlige måder, lære at rejse andre måder hvor det er muligt. Det kræver massiv udvikling af alle transportsektorer. Togsektoren har helt åbenlyst stået i stampe i mange årtier, fordi de overvejende statslige togselskaber ikke har haft en indre nødvendighed ift. at udvikle togtrafikken. Det er et af vores store paradokser, at det ofte er mange gange dyrere at tage de klimavenlige tog til en europæisk destination, ift. at købe en langt mere klimabelastende flybillet. Dét kan politikerne være med til at ændre på, ved en effektiv kombination af adfærdsregulerende afgifter, boost af eksisterende nationale og europæiske forskningsprogrammer samt iværksættelse af nye, indenfor alle transportsektorer!

Vi har travlt, vi skal i gang nu, og Danmark skal vise vejen for andre lande, med vedtagelsen af den mest ambitiøse Klimahandlingsplan! Den skal bane vejen for realiseringen af Klimalovens flotte og ambitiøse mål om 70% reduktion af CO2 belastning i 2030. Helst med lige så bred enighed i Folketinget, som bag vedtagelsen af Klimaloven, næstbedst ved at de rød-grønne partier viser vilje til kompromis og bliver enige. Og så de borgerlige partier, som har lyst til at vise samfundssind og vilje til at nå målet, kan komme med i et ambitiøst bredt forlig om Klimahandlingsplanen!