Her er et lille politisk resume over baggrunden for udbuddet som fører til lunkningen af Radio 24syv torsdag den 1.november 2019 og hvorvidt der er mulighed for en videreførelse. Der er i øjeblikket mange som ønsker at undersøge muligheder for at omgøre beslutningen, lade udbuddet gå om eller andre tiltag som kan sikre Radio 24syv’s videreførelse i et eller andet format. Hvorvidt det er muligt er dog tvivlsomt…
Vi mister med lukningen af Radio 24syv et af de største nybrud i det danske mediebillede…! Forfærdeligt tragisk… SÅ meget nytænkende radio med skæve vinkler og tid til fordybelse og formidling af nuancer og vanskeligt stof. Radio 24syv fik op imod 4-500.000 mennesker til at høre radio i deres samlede programflader. ?
Tragedien skyldes givetvis at Radio 24syv (ikke mindst Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm) både fik trådt Dansk Folkeparti OG Henrik Sass over tæerne, så Soc.dem. efter folketingsvalget ikke ‘kunne’ aflyse udbuddet og redde Radio 24syv..! (Det KUNNE den nye regering have gjort med et pennestrøg, hvis den havde villet! ?) Trist at Soc.dem. ikke viste sig større og mere rummelige end DF i dén sag…! ???
Vi husker vel alle den absurde tekst fra de oprindelige udbudsbetingelser?
“‘Mindst 70% af redaktionen skal placeres mindst 110 km fra Københavns centrum” !!! ?
Teksten er som forfattet i en pause på et Dansk Folkeparti landsmøde, og blev fremsat som et krav fra DF og vedtaget som del af VLAK regeringens smalle medieforlig fra juni 2018.
Socialdemokratiet deltog ikke som forligspartner i medieforliget, men S var helt på linie med DF i spørgsmålet om at placere Radio24syv i Århus:
“Så her er der et krav, som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er helt enige om” udtalte Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen om spørgsmålet i juni 2018. Der var dog andre spørgsmål hvor Socialdemokratiet ikke var enige med VLAK-regeringens medieprioriteringer, og S blev derfor ikke en del af medieforliget.
Vi må se om der kan skabes et politisk flertal for at omgøre beslutningen. Det bliver nok vanskeligt at finde et flertal, såfremt partierne bag medieforliget fra juni 2018 (VLAK og DF) samt S ikke ønsker at genåbne diskussionen om placeringen af Danmarks 2. taleradio i Vestdanmark.
Jens Rohde fra R prøver i øjeblikket at se om der kan skabes et sådant politisk grundlag. Der er åbnet for en spørgerunde hvor parterne i udbuddet kan stille uddybende spørgsmål, og Jens Rohde ønsker på baggrund af spørgerunden at åbne diskussionen på ny og muligvis aflyse det gennemførte udbud.
“Vi må som minumum kræve, at de beslutninger, der træffes, sker på et lige og fair konkurrencegrundlag. Og det er åbentlyst ikke sket her”, siger Jens Rohde.
Udbuddet blev vundet af Radio Loud foran bl.a. Radio24syv og der er i øjeblikket en offentlig debat om hvorvidt grundlaget og vilkårene i udbuddet har været fair og hvorvidt vurderingen af de indkomne bud er foretaget ud fra en ligelig vægtning af kriterierne.
Der tegner sig ikke umiddelbart et politisk flertal for at omgøre det gennemførte udbud om at placere Danmarks anden taleradio i Vestdanmark. Den igangværende diskussion af udbudsbetingelser og vurderingskriterier kan dertil også hurtigt få en noget teknisk karakter, og det er tvivlsomt om den kan skabe et formelt grundlag for at lade udbuddet gå om eller helt enkelt at aflyse det.
Men personligt håber jeg alligevel at resultatet af de igangværende diskussioner og den megen omtale af, hvad vi i Danmarks mediebillede mister af kvalitet med lukningen af Radio 24syv, kan føre til at der skabes vilje og flertal for en model, som kan sikre videreførelsen af den talentmasse og erfaring med at skabe vedkommende, intelligent taleradio som Radio 24syv i sine 8 år har oparbejdet!